Don Jon (2013)

Den populære og alsidige amerikanske skuespiller Joseph Gordon-Levitt debuterer her som spillefilmsinstruktør: Med eget manuskript fortæller han historien om den pornoafhængige Jon. Gordon-Levitt spiller selv hovedrollen og viser ofte sine til lejligheden oppumpede biceps: Jon er ikke den skarpeste kniv i skuffen, men damer har han da forstand på – og scorer talrige af dem.

Pornoafhængig
Men han kan ikke undvære sin porno. Foran skærmen kan han, modsat på det virkelige livs lagner, glemme alt om sig selv og give den gas med højrehånden, så ofte han lyster. Det bliver et problem, da han for første gang finder en kæreste. Hun stiller meget store krav og har sine egne helt klare forestillinger om, hvad en mand skal kunne, for at gøre kvinden tilfreds.

Sex er godt...
Da hun erfarer, at Jon er afhængig af porno, slår hun op, og Jon nyder igen livet som single. Indtil han møder den 21 år ældre Esther, der kan lære ham lidt om livet – og gøre hans sexliv mere afbalanceret.

Bittersød komediedebut
Ikke helt igennem vellykket, men dog en fin bittersød komedie-debut. Gordon-Levitt tilfører i hvert fald sin selvskrevne rolle en nødvendig kant, mens Scarlett Johansson i bedste fald er øretæveindbydende som proletar-bitchen Barbara. Julianne Moore er ikke helt troværdig i den slibrigt-usandsynlige rolle som den kuldslåede, erfarne kvinde fuld af jordbunden erotik – generelt et svagt punkt i historien.

Frække gloser
Det fyger gennem luften med frække gloser, når Jon skal redegøre for sin sexafhængighed. Bevægelsen fra den kækt sitrende gokke-afhængighed til den dybt emotionelle og lidenskabelige sex med en moden kvinde udgør en alt for sukkersød kontrast, der ødelægger meget af den umiddelbare energi.