Sobibor (2018)

    Fanger i Sobibor-koncentrationslejren oplever fornedrelse og gasninger på tæt hold, men planlægger samtidig en storstilet flugtaktion.


    PATOS

    Film om Sobibor-oprøret:

    Escape from Sobibor (1987)

    Sobibor (2018)

     

    Udpræget patetisk genfortælling af et af historiens mere betændte krigsdramaer: KZ-lejren Sobibor, dens hånende SS-officerer, fanger, massemord og fornedrelser - og samtidig den storstilede og i nogen sammenhænge vellykkede plan om oprør mod og flugt fra lejren. Se langt hellere 1987-tv-filmen!

     

    Smører tykt på

    Man fornemmer meget hurtigt, at instruktør-hovedrolleindehaver Konstantin Khabenskiy smører tykt på, at stort set al autenticitet og mellemmenneskelig dramaturgi bliver mere fedtet end frisk harpisk mellem håndfladerne.

     

    Helt uden føling

    Det afføder et filmprodukt helt uden føling med den bevægende nerve eller den rørende oprørstrang. Væk er dramaet, der i stedet er erstattet af nærved ufrivilligt komiske overfortællinger på alle fronter.

     

    Tungsindigheder fremhævet

    Oceaner af brusende underlægningsmusik, komplet med "klagesange", fesne slow motion-scener, der kejtet forsøger at fremhæve tungsindigheder, men får den modsatte virkning - og ekstremt overspil i de bærende roller (Christopher Lambert spiller egentlig passabelt som SS'eren Karl Frenzel, men er frygteligt eftersynkroniseret til tysk!). Det er ikke nogen køn filmoplevelse, og de knap to timers spilletud udgør ikke meget andet end en meget melodramatisk "se, hvor galt det kan gå"-løftet pegefinger.



    Anmeldt i 2020 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    2018, Rusland, Tyskland, Litauen, Polen, Krigsdrama, Drama, Fængselsfilm, 110 min.

    Dansk titel: Sobibor
    Instr: Konstantin Khabenskiy Prod: Elmira Aynulova, Sergei Bespalov, Gleb Fetisov, Anton Neichel Manus: Michael Edelstein, Anna Tchernakova, Ilya Vasiliev Foto: Ramunas Greicius Klip: Yuriy Troyankin Mus: Kuzma Bodrov
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation