The Last Autumn (2019)
Et ældre islandsk ægtepar skal snart flytte fra deres gård langt ude i naturen. Børn og børnebørn hjælper med at drivene fårene ind en sidste gang.
BRED NATUR PÅ SMALFILM
Den islandske kunstner Yrsa Roca Fannberg filmer her - på bedste kunstneriske vis - islandsk natur i absolut bredformat med et 16mm-kamera. Det er i sig selv opsigtsvækkende og sprødt knitrende, men måske ikke det mest synergiskabende.
Farvel til udkants-Island
Vi følger et ældre ægtepar i udkants-Island. Eller helt så meget følger vi dem nu heller ikke. For Yrsa Roca Fannberg er allermest interesseret i at indfange stemningerne omkring ægteparret i forbindelse med, at de snart skal fraflytte deres livsværk og gård.
Det tilstrækkeliges æstetik
Således er dialog ikke svært forekommende, underlægningsmusikken udebliver i vid udstrækning, 16mm-kamerabevægelserne er simple i det tilstrækkeliges æstetik. Omgivelsernernes storhed og epik i Islands forvredne skønhed forventes at tale med egen tunge, ligesom ægteparrets langstrakte farvel mest af alt blafrer i kastevindene.
Nedslag i øjeblikkets flygtighed
Masser af lange klip og fokus på detaljer udgør nedslag i øjeblikkets flygtighed, som den i særdeleshed skal fastholdes i erindingen, når noget er ved at slutte. Man fornemmer således meget tydeligt, hvad der er, Yrsa Roca Fannberg ønsker at opnå med sin stemningsmættede dokumentar, men intensiteten i afskedens alvor udebliver.
Anmeldt i 2020 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
2019, Island, Dokumentar, Bjerge på film, 78 min.
Dansk titel: The Last Autumn- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation