Freaks (1932)
En række skæve eksistenser på et cirkus må sande, at en "almindelig" kvinde kun gifter sig med en trapezartist for pengenes skyld.
FREAKSHOW
Enestående vidnesbyrd på en tid, hvor folk, der var anderledes blev stillet til offentlig skue og hånet efter forgodtbefindende. Tod Brownings "Freaks" fortæller på blot en time så mange underfundigt tankevækkende historier og præsenterer så mange aparte skæbner, at det næsten er helt overvældende.
Drama bag cirkustæpperne
Bag tæpperne på et cirkus udspiller der sig et reelt drama. Tilskuerne er den flok af "absurde" mennesker, der alle normalt udfylder en funktion på scenen. Dramaet centrerer sig om "dværgen", der gifter sig med den "normale" cirkuskvinde - kun for at erfare, at hun kun tager ham for pengenes skyld!
Hån uden lige
I kulissen håner hun sin husbond - men det er efterhånden noget, som alle "freaks" i cirkusset gennemskuer og aflytter. Her er manden uden ben, der springer rundt på stærke arme. Her er manden, der kun er en torso, men som alligevel kan tænde en smøg med munden.
Latterliggørelsen driver
Og så er der alle de firelemmende "freaks", der bare ser underlige ud eller ikke har et helt almindeligt sprog. Alle bliver de vidner til det helt centrale menneskelige drama, hvor hån, latterliggørelse og kassetænkning driver ned ad cirkusvognenes trævægge.
En særegen oplevelse
"Freaks" er en særegen filmoplevelse, hvor tilskueren virkelig får noget at undre sig over. De mange spøjse indslag i form af virkelige "freaks" giver i sig selv underholdning ud over det sædvanlige, men herudover er det alment menneskelige (k)ærlighedsdrama meget fint og nuanceret beskrevet. Flot spillet og i en vinderlig enkel cirkus-scenografi opleves "Freaks" egentlig som relativt tidløs.
Anmeldt i 2020 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
Dansk titel: Freaks- Wallace Ford (Phroso)
- Leila Hyams (Venus)
- Olga Baclanova (Cleopatra)
- Angelo Rossito (Angeleno)
- Henry Victor (Hercules)
- Roscoe Ates (Roscoe)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation