Provinsen kalder (1935)

Urklassisk dansk 30'er-komedie, der kredser omkring en af samtidens store synder - dét at skulle have et uægte barn. Det bliver den helt store krise for Ebbe Rodes unge musiker-aspirant Hans og hans kæreste, Lis Smeds glade Grethe: Især fordi Hans' far er en forstokket gammel købmand af den helt gamle skole.

Sprudlende Schønberg

"Provinsen kalder" syner nok ikke af meget ud over det sædvanlige, men er alligevel en 30'er-komedie, som det af flere årsager er værd at hæfte sig ved. Særligt Ib Schønberg markerer her, at hans format var bredere end den blotte farces. I rollen som onkel Tobias sprudler Schønberg overstadigt og fuld af hittepåsomhed i spillets detalje.

Kommer fra hjertet

Lis Smed er som altid skøn at betragte. Hendes spil er nuanceret og kommer fra hjertet, men desværre er hendes Grethe-rolle her uden potentielle dybder. Holger Reenberg har fine scener som den forstokkede købmandsfar, særligt da han stille og roligt begynder at tø op.

Hans og Grethe i København

Når "provinsen kalder", er det ensbetydende med, at Hans' far og mor er på banen - enten i telefonen eller ved fysisk fremmøde. Det unge par Hans og Grethe (ja, det klinger eventyrligt) studerer nemlig i København. Det giver dog desværre ikke anledning til stort mange udendørsoptagelser.

Frisk fremdrift

Filmen har en frisk fremdrift og kun mindre sekvenser af decideret fyld (her tænkes især på Grethes lange sangnummer ved klaveret). Musikken er af Victor Cornelius og stjæler ikke billedet ret ofte.