All the Money in the World (2017)

Endnu et strømlinet stordrama fra den evigt produktive Ridley Scott: "All the Money in the World" er biografisk i egenskab af at beskæftige sig med rigmandsfamilien Getty.

"Politisk korrekt" beslutning

Først og fremmest er filmen dog bemærkelsesværdig for at være "politisk korrekt" i sin egen historik og håndtering af krænkelses-risikoen. Ridley Scott besluttede (med 47 dage til premieren) at skrive og filme den oprindelige J. Paul Getty ud af ligningen. Getty blev nemlig spillet af Kevin Spacey.

En betændt sag

Det krævede, at samtlige scener med Getty senior skulle filmes helt forfra, denne gang med Christopher Plummer. Alt sammen fordi Spacey var midt i en betændt sag med højt belagt "MeToo-aktualitet - om muligvis at have pillet ved en på under 18 år flere dekader forinden.

En hetz

I bedste amerikanske Hollywood-stil drives hetzen mod Spacey således helt derud, hvor overdrevet bliver til ingenmandsland, og filmens hovedrolleindehaver Michelle Williams udtrykker i bag-om-filmen-materialet sin dybeste lettelse og indædte glæde over Ridley Scotts beslutning...

Begynder lovende

Tilbage til filmen. "All the Money in the World" hører ikke til blandt Ridley Scotts mest udvandede produkter. Faktisk begynder den lovende og byder på flere sekvenser af troværdighed og enkelhed. Det holder dog ikke evigt.

En dyr fornøjelse

Da barnebarnet til oliemilliardæren J. Paul Getty bliver kidnappet med løsesumskrav på $17 mio., tager Getty Sr. det hele med ophøjet ro. Han kan jo ikke sådan gå ud og betale en masse millioner - han har flere børnebørn, så det kan hurtigt blive vel rigelig dyrt.

Håbet lever

I kulissen arbejdes der dog på en løsning, så også den kidnappedes mor har et håb at klynge sig til. Hjælpen får hun bl.a. fra Gettys specialagent Fletcher Chace. Med lidt hjælp kan teenageren komme helskindet hjem igen!

Et pænt indhop

Christopher Plummer gør et ganske pænt indhop i rollen som Getty Sr. - en rolle, han af gode grunde ikke fik meget forberedelsestid til. Til gengæld blev han både Golden Globe- og Oscarnomineret for præstationen, måske lige vel i overkanten af begejstring.

Håndtamt kedelige

Både Michelle Williams og Mark Wahlberg er dog håndtamt kedelige i de øvrige bærende voksenroller, og de bliver ikke boostet af rejserne til Rom - i typisk Ridley Scott'sk multinational handlingsramme - eller det stressende kidnapningsdrama i sig selv.

Forventeligt poleret

Filmen udvikler sig snart i en helt forventeligt poleret og egentlig temmelig uinteressant retning. Det er pænt, professionelt og poleret, men der er ikke mange ridser i lakken, når vi kommer til klimaks. Alt forløber som ventet. Rigelige mængder sovset underlægningsmusik bidrager med yderligere creme på en i forvejen tung filmoplevelse, der er mærkbart yderligere tynget af sin Spacey-slagtehistorie.