The Big Bird Cage (1972)

Sprød "kvinder-i-fængsel"-exploitation med den senere Quentin Tarantino-stjerne Pam Grier i hovedrollen som den snarrådige Blossom. Hun har - sammen med kæresten Django - planer om at få skovlen under det klamme personale i en asisatisk koncentrationslejr for kvinder.

Ren håndkraft

Titlen "The Big Bird Cage" refererer til lejrens høje tårn, hvor kvinderne sætter deres liv på spil i en sukkerproduktion baseret på ren håndkraft. Samtidig er de underkastet lejrledelsens hårde metoder - noget, som heldigvis kan bearbejdes, idet Django agerer ultra-bøsse og med lethed får "scoret" de to fedladne lejrvagter.

Babs-mod-babs-action

Filmen byder på rigelige mængder af babs-mod-babs-action - noget, der i dén grad beriger den grundlæggende platte B-film - hvis man altså synes, dén slags er optur. Her er plørebade og masser af babser, der vælter ud af diminutive toppe, hvis da ikke der er dømt decideret bar overkrop.

Tyndere end gennemsigtig

Historien er tyndere end gennemsigtig, skuespillet i dén grad la la, og platheden til at få både øje og øre på, men underholdningsværdien ligger i den bram- (men ikke fordomsfri) tilgang til kvinde/mand/homo-tematikkerne, som hele tiden vælter frem og tilbage på kryds og tværs af al "sund fornuft". Den skingert klingende underlægningsmusik er ofte udspartlet.