Next of Kin (1982)

Fejende flot filmet og begavet sammenstykket australsk/newzealandsk mystik-gyser, der overrasker meget langt over forventning. I hvert fald så længe, der bygges op imod klimaks i den betændte historie. "Next of Kin" er en blandt meget få film fra instruktør Tony Williams' hånd - og ikke noget internationalt kendt værk.

Liv og død

Linda arbejder på et afsides beliggende plejehjem og forsøger at komme sig ovenpå moderens død. Da hun begynder at læse moderens dagbog, indtræffer den ene mystiske og tiltagende ubehagelige begivenhed efter den anden. Vand, der løber ud over alle bredder, mord og uforklarlige hændelser. Det er, som om Linda gennemlever moderens liv (og død?) gennem dagbogslæsningen.

Høj grad af sanselighed

Filmfotograf Gary Hansen henter inspiration fra mange af gysergenrens mesterfotografer, men sætter også sit eget personlige og dybt originale præg på manuskriptets mange særegne ind- og udviklinger. Flere gange kniber man sig selv i armen - det er en fænomenal, der indfanger detaljer og stemninger i en høj grad af sanselighed.

Fænomenal fotografering

Tag fx det kridhvide vasketøj i oprør i den tiltagende vind - og senere dialogscenen, hvor to af filmens kvinder går mellem rækkerne af mere hvidt vasketøj. Og så selvfølgelig indfangelsen af uhyggen i den gamle og enorme hus, der fungerer som plejehjem. Her er særligt sekvensen, hvor Linda går rundt i mørket med en lommelygte uovertruffen.

Mere vulgært

Efter den på alle måder positivt overraskende første afventende og opbyggende halvdel af filmen, foretager "Next of Kin" desværre noget af en vending udi den mere ekstreme gyser-fortælling - ikke mindst hørbar på lydsiden, der tiltager i en alt for vulgær anvendelse af Klaus Schulzes (i øvrigt originale) computer-elektroniske underlægningsmusik. Jacki Kerin er dygtig til at udstråle absolut afmagt og rædsel gennem halvanden times tiltagende hysteri - uden at spillet kammer over.