Yeti - Il gigante del 20° secolo (1977)

    En "afskyelig snemand" tøs op efter århundreder i dvale, men har han en plads i et moderne samfund?


    KING KONG-SPIN OFF

    Med helt åbenlyse paralleller til King Kong-filmene og deres sort/hvide type-kategoriseringer går denne italiensk producerede B-eventyrfilm i flæsket på fordomme, drifter og dyrevelfærd, hele tiden med et exploitation-glimt i øjet.

     

    Et vanskeligt møde

    Efter mange hundrede år i dvale i en isblok bliver "den afskyelige snemand", kaldet Yeti, tøet op. Det er ikke nemt for kæmpen at møde en topmoderne verden, men Yeti finder trøst i teenageren Jane og til dels også hendes lillebror Herbie.

     

    En kæmpe tæmmes

    Snart er Jane den eneste, der kan tale kæmpen til ro - og omvendt er Yeti mere en bare en lille smule interesseret i den unge kvinde (mest seksuelt eksplicit ser vi det, da Jane ved et tilfælde berører Yetis brystvorte!).

     

    Kinky-ubehjælpsomt

    På mange måder er "Yeti - Il gigante del 20° secolo" en noget kinky-ubehjælpsom og ufrivilligt storkomisk eventyrfilm. Men omvendt bides hovedet af al skam, når det kommer til effekter og visuelle perspektiveringer.

     

    Billige effekter

    For som tilskuer underkastes man enorme mængder billiggørende bagprojiceringer og tilsvarende visuelle effekter. Lidt bedre står det til med "genskabelsen" af den behårede kæmpemand - der hurtigt bliver kendt for sine betuttede ansigtsudtryk og øresønderrivende brøl.

     

    Dominerende musik

    Musikken er dominerende, med et gennemgående hovedtema, der er en direkte 1:1-leg med Carl Orffs kendteste værk, Carmina Burana (selvom denne kopiering ikke fremgår nogen steder af start- eller sluttekster).



    Anmeldt i 2019 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    1977, Italien, Fantasi, Eventyr, Børn på film, Teenagere, Exploitation, 118 min.

    Dansk titel: Giant of the 20th Century
    Instr: Gianfranco Parolini Prod: Wolfranco Coccia, Mario di Nardo, Gianfranco Parolini, Nicolò Pomilia Manus: Mario di Nardo, Gianfranco Parolini, Marcello Coscia Foto: Sandro Mancori Klip: Manlio Camastro Mus: Sante Maria Romitelli
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation