Yeti - Il gigante del 20° secolo (1977)

Med helt åbenlyse paralleller til King Kong-filmene og deres sort/hvide type-kategoriseringer går denne italiensk producerede B-eventyrfilm i flæsket på fordomme, drifter og dyrevelfærd, hele tiden med et exploitation-glimt i øjet.

Et vanskeligt møde

Efter mange hundrede år i dvale i en isblok bliver "den afskyelige snemand", kaldet Yeti, tøet op. Det er ikke nemt for kæmpen at møde en topmoderne verden, men Yeti finder trøst i teenageren Jane og til dels også hendes lillebror Herbie.

En kæmpe tæmmes

Snart er Jane den eneste, der kan tale kæmpen til ro - og omvendt er Yeti mere en bare en lille smule interesseret i den unge kvinde (mest seksuelt eksplicit ser vi det, da Jane ved et tilfælde berører Yetis brystvorte!).

Kinky-ubehjælpsomt

På mange måder er "Yeti - Il gigante del 20° secolo" en noget kinky-ubehjælpsom og ufrivilligt storkomisk eventyrfilm. Men omvendt bides hovedet af al skam, når det kommer til effekter og visuelle perspektiveringer.

Billige effekter

For som tilskuer underkastes man enorme mængder billiggørende bagprojiceringer og tilsvarende visuelle effekter. Lidt bedre står det til med "genskabelsen" af den behårede kæmpemand - der hurtigt bliver kendt for sine betuttede ansigtsudtryk og øresønderrivende brøl.

Dominerende musik

Musikken er dominerende, med et gennemgående hovedtema, der er en direkte 1:1-leg med Carl Orffs kendteste værk, Carmina Burana (selvom denne kopiering ikke fremgår nogen steder af start- eller sluttekster).