Tóri - eitt lív á eggini (2019)

Veltilrettelagt og knugende intens dokumentar om en ung færøsk mands triste skæbne og de aftryk, hans selvmord sætter på familien og omgangskredsen. Tóri er blot i begyndelsen af 20'erne, da han tager sit eget liv - på det tidspunkt under afsoning på et dansk fængsel af en af sine mange korte fængselsdomme.

En rolig tilgang

Hvordan kunne det gå så galt, og var der mere, som hans nærmeste kunne have gjort for at komme hans triste valg i forkøbet? Dét undersøger "Tóri - eitt lív á eggini" med sin betagende rolige tilgang til drengen og den unge mand Tóris omtumlede og på mange måder umulige tilværelse.

Intimt og rørende

Det bliver både intimt og rørende, når vi møder mange af dem, der var tættest på Tóri. Og ved at få hele historien, der begynder med, at drengen mister sin mor, allerede da han er 2 år gammel, sættes hele løbebanen og de mange afstikkere til ADHD-diagnose og senere stofmisbrug i perspektiv.

At tæmme tilværelsen

Der var intet, der hjalp Tóri. Hverken ritalin-medicinen eller samtaler med psykiatere. Op gennem barndommen blev han blot mere og mere uregerlig og havde svært ved at tæmme sin tilværelse. Og hermed en stor udfordring for bedsteforældrene og plejefamilien, der trådte ind som værger efter moderens alt for tidlige død.

Knugende kendsgerninger

Den sørgelige udgang på denne historie er kendt fra filmens begyndelse, men det gør ikke kendsgerningerne mindre knugende. Ved sin undersøgende, spørgelystne tilgang til stoffet bliver dokumentaren aldrig opstillet, og udsagnene fra familie og bekendte står stærke og følelsesladede, som de serveres uden en spørger - i rene vidnesbyrd.

Ende- og åndeløst

Den vilde færøske natur bliver en væsentlig medspiller i de stærke stemninger, der hersker. Perspektivet er ende- og åndeløst og udnyttes fænomenalt. Musikunderlægningen er ikke anmassende og er i det hele taget trukket behageligt tilbage fra fokus.