Diecisiete (2019)

Den velkendte spanske speed-snak fornægter sig ikke i denne Netflix-produktion om teenageren Héctor, der har meget svært ved at tilpasse sig. Men i den første halvdel af filmen er der mindre snak og mere stille charme, og hér er "Diecisiete" i særlig grad et fint og hyggeligt bekendtskab.

Kendt for at flygte

17-årige Héctor har for vane at stikke af fra dén ungdomsanstalt, han er anbragt på. Han er ligefrem blevet kendt for sine flugt-eskapader, men han havner altid på anstalten hurtigt igen. Situationen ændrer sig dog, da en sød hund, Héctor er blevet venner med, tages fra ham.

På jagt efter en hund

Nu bliver det en mission for teenageren at genfinde hunden et sted ude i samfundet, og på sin rejse får han følgeskab af storebroderen Ismael (og den demente bedstemor) – og hermed samtidig en chance for at bonde lidt med familien.

Menneskesky teenager

Beskrivelsen af den utilpassede Héctor på ungdomsanstalten og hvordan, han liver op ved mødet med hunden "Får", er filmens styrker. Unge Biel Montoro er et stærkt kort som den menneskesky og temperaments-utilregnelige Héctor, som det stort set er umuligt at få øjenkontakt med.

For meget af det gode

Mindre vellykket står road movie-delen af filmen, hvor brødre skal forsøge at finde hinanden på en hunderejse med bedstemor bagi autocamperen. Her går der hurtigt for meget alternativ/kreativ historie i den – og instruktør og manuskriptforfatter Daniel Sánchez Arévalo smører for tykt på.

Dialogen eskalerer

Det er også her, at dialogen eksalerer til det næsten trættende, hvormed fokus forsvinder fra dét, der fungerede så godt i filmens første halvdel – det ligefremme, opfindsomme og ærlige portræt af en knægt i knibe. Filmen er i øvrigt i alt for udstrakt grad musikunderlagt.