Inside Llewyn Davis (2013)

Helt uden omsvøb og præget af lysten til at fortælle en historie på smukke og jordnære præmisser: Coen-brødrenes "Inside Llewyn Davis" er et herligt lille mesterstykke med kunstnerisk høje ambitioner.

Karriere-problemer
Den talentfulde folkmusiker Llewyn Davis forsøger i vinteren 1961 at slå igennem på New Yorks musikscene. Efter at hans musikalske makker begik selvmord, har det været meget svært at få karrieren i gang.

Det store gennembrud?
Llewyn tager forskellige dårligt betalte småjobs på ligegyldige musikklubber og overnatter hos venner og bekendte en nat eller to ad gangen, mens han venter på det store gennembrud, der muligvis aldrig kommer.

Ærligt og enkelt
Det er ikke kun en kærlighed til musikkens ærlige og enkle udtryk, som Coen-brødrene her formidler. Filmen er en generel kærlighedserklæring til det uforudsigelige liv, selvom historien her er mere i mol end i dur.

Opløftende portræt
For livet er måske også smukt i modgangstider... i hvert fald er portrættet af Llewyn Davis i New Yorks vinterkulde opløftende midt i de deprimerende dårlige udsigter.

Stor musikalitet
Oscar Isaacs hovedrollepræstation er meget stærk, i flere sammenhænge præget af stor musikalitet og indsigt. Den gode historie smitter i høj grad af på de mange skuespillere, hvor flere af birollerne funkler i deres korte entréer. Blandt andre John Goodman og F. Murray Abraham brænder virkelig igennem.

Ingen løsninger
Filmen kommer ikke med løsninger og lægger heller ikke op til hverken rosenrøde eller sorte perspektiver. Det er et af de stærkeste narrative greb ved filmen, at selvom enden er hverken god eller dårlig, så er filmoplevelsen i meget høj grad præget af afklaring.

Finurlig humor
En finurlig bagvedliggende humor perspektiverer ofte de kolde fakta, blandt andet spiller den røde kat, som Llewyn flere gange har under armen midt i storbyens stress, en vigtig og opblødende rolle.

Helt igennem ærligt
Ud over den musik, som Llewyn selv præsterer eller opsøger i filmens handling, er filmen fritaget for stemningstapet, og er således også på lydsiden præget af det helt igennem ærlige udtryk.