Flatliners (1990)

Fantasifuld ude-på-overdrevet-fantasifilm, der bogstavelig talt leger med døden. I klassisk effektpræget iscenesættelse af Joel Schumacher vrider og vender Kiefer Sutherland og Julia Roberts og venner sig med glæde på en briks - præcis så længe (og lidt til), at de har været døde et stykke tid.

Dødens uransaglige veje

På denne måde kan de nemlig ikke alene opleve og viderebringe, hvad det vil sige at være død. De kan også gå på opdagelse i nogle af de hemmeligheder, de ikke selv har kunnet finde forklaringer på i realtid - herunder barndomstraumer og lignende.

En farlig leg

Det er selvsagt en farlig leg, men gruppen på fem er ikke blege for at overgp hinanden i, hvor længe de vil være døde, før de (forhåbentlig) vækkes til live igen med defilibratoren.

Glimtvis kreativ

"Flatliners" er glimtvis kreativ i sin alternative historie og den forventeligt flamboyant-effektjagende indpakning. Men det bliver meget hurtigt alt for meget af det gode, komplet med støjende lyddesign og underlægningen af James Newton Howard.

Støj i billede og lyd

Det glimter, blinker og flakser på billedsiden i én uendelighed - man skal jo foregive at være død og på vej ind igennem den berømte "tunnel". Dét kræver selvsagt (i Schumachers optik) masser af smarte visuelle tricks, slowmotion og hurtige klip. Egentlig relativt friskt spillet, og Julia Roberts er behageligt nede på jorden som en af de vovede (og gruppens eneste kvinde.)