De Patrick (2019)

Alternativ belgisk filmkunst, "på den fede måde". ”De Patrick” lukrerer på sit genre-miks og balancerer de modsatrettede stemninger elegant, selvom man er lige ved at være i tvivl, om det nu også reelt fungerer.

Skæv fortælling

Særligt effektivt i den skæve fortælling er, at tingene vendes på hovedet. Egentlig syner filmen af rendyrket farce – halvgamle og halvfede mennesker render nøgne rundt i en nudistlejr i Belgien, med den umiddelbare grimme æstetik, det medfører – men det er instruktør Tim Mieants ikke voldsomt interesseret i at dyrke.

Nøgenheden distancerer

Den dybest set frastødende nøgenhed distancerer til gengæld de betændte begivenheder på en begavet måde. ”De Patrick” er nemlig først og fremmest et menneskeligt funderet drama, centreret om titelfiguren, som er noget af det mest sky, man kan komme ud for.

Altid blikket slået ned

Denne 38-årige Patrick driver en nudistlejr sammen med sine gamle forældre, og hvis man drømmer om at få øjenkontakt med ham, bliver man skuffet. Altid har han blikket slået ned.

En hammer som omdrejningspunkt

Det helt store drama opstår (i Patricks hoved), da en af hans nøje placerede hamre i lejrens værksted en dag er sporløst forsvundet. Og denne manglende hammer bliver omdrejningspunktet i et tiltagende absurd scenarie, der vedbliver med at overraske.

Bittersød komisk undertone

Man kan med rette kalde ”De Patick” for både komedie, drama, krimi og thriller – men afgjort med en bittersød komisk undertone som den herskende. Teknisk på et meget højt niveau med fænomenale inddragelser af naturen – særligt lejrens store, høje og slanke nåletræer spiller en central rolle i den visuelle fortælling.

Lodret himmelflugt

Træernes nøgne ”kroppe” stiger mod himlen, samtidig med at kikset-nøgne menneskekroppe bugter sig ind og ud mellem dem. Lyssætningen er her ekstravagant, hvor træerne og deres lodrette himmelflugt udnyttes optimalt.

Energi og vanvid

Kevin Janssens er slet og ret uovervindelig i titelrollen, men birollegalleriet tilfører i høj grad filmoplevelsen masser af energi og vanvid ud ad de mange begavet overraskende tangenter. Ikke alt for meget underlægningsmusik.