First Man (2018)
Forberedelserne til den første bemandede månemission i 1969 er mange og fatale, men en mand gennemlever dem alle - Neil Armstrong.
STÅL, TÅRER OG MÅNESKIN
Først og fremmest teknisk fuldendt, men også næsten rigtig fint balanceret udi amerikansk fornuft/følelse: "First Man" er under alle omstændigheder uendelig meget mere vellykket end sin tematiske søster-storfilm Apollo 13 (1995).
Velvalgt perspektivering
"First Man" begynder meget velvalgt med en personlig perspektivering på astronauten Neil Armstrong. Datterens kræftsygdom og død, der sætter svære ar i Armstrongs både professionelle og private liv. Hermed har vi et udgangspunkt, der hæver sig over idyllens - og det er højnende for filmoplevelsen.
Stiger hurtigt i graderne
Neil Armstrong steg hurtigt i graderne hos NASA og var blandt de udvalgte til flere testmissioner mod Månen igennem 1960'erne. Men han var også heldig ikke at være ombord på de fatale forsøgsmissioner. Til gengæld mistede han flere kolleger og gode venner på dén konto.
"Uundgåeligt" klimaks
Og så bærer filmen os ellers hen imod det "uundgåelige" klimaks endelig at nå Månen efter de enorme op- og nedture hos NASA gennem så mange år. Nede på Jorden følger kernefamilien med, men heldigvis langt, langt mindre amerikana-vammelt, end vi er vant til at få det serveret.
Indsigt og perpektivering
"First Man" er vellykket på flere mentale niveauer - Neil Armstrongs egne private lidelser og Måne-missionslidelserne i og udenfor NASA-regi. Begge dele beskrives med indsigt og perspektivering (og i særlig grad med en dyb og indlevende præstation af Ryan Gosling.)
Saft, kraft og fysik
Allermest saft, kraft og fysik opstår der ud af den fænomenale tekniske gengivelse af månemissionerne. Heri ligger også en mental faktor, ikke mindst den klaustrofobiske. Turene ombord på diverse raketter er isnende stærke: Mens alt ryster og roterer er det med at holde sig ved bevidsthed for Armstrong.
Sjældent stemningsdikterende
Man kunne have ønsket sig mindre musikunderlægning, men selvom Justin Hurwitz' toner er til stede i store dele af filmen, forfalder musikken heldigvis kun sjældent til decideret stemningstapet. Hurwitz vandt en Golden Globe.
Anmeldt i 2019 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
2018, USA, Japan, Historie, Biografi, Drama, 141 min.
Dansk titel: First Man- Ryan Gosling (Neil Armstrong)
- Jason Clarke (Ed White)
- Kyle Chandler (Deke Slayton)
- Corey Stoll (Buzz Aldrin)
- Patrick Fugit (Elliot See)
- Christopher Abbott (Dave Scott)
- Ciarán Hinds (Bob Gilruth)
- Pablo Schreiber (James Lovell)
- Shea Whigham (Gus Grissom)
- Lukas Haas (Mike Collins)
- Ethan Embry (Pete Conrad)
- J.D. Evermore (Chris Kraft)
- Cory Michael Smith (Roger Chaffee)
- Steve Coulter (Guenter Wendt)
- Doug Stroup (Press Photographer)
- Charles Carroll (Senator)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation
- AA - Bedste visuelle effekter
- AAN - Bedste lydmix
- AAN - Bedste scenografi
- AAN - Bedste lydklipning
- GG - Bedste musik
- GG-N - Bedste birolleskuespillerinde (Foy)