Tango & Cash (1989)

Vaskeægte senfirser-actionkomedie, der både er særdeles tids- og skabelontypisk. Filmen sætter to af tidens store actionstjerner sammen i et plot, der lader meget tilbage at ønske, men som samtidig leverer den underholdende vare.

Frisk på selvtægt

Sylvester Stallone og Kurt Russell kan opleves som henholdsvis Tango og Cash - begge er de egenrådige betjente på hver deres politistation i LA, og ingen af dem viger af vejen for lidt frisk selvtægt. Men dybest set kan de ikke udstå hinanden.

Håndlangerne ned med nakken!

Men de bliver tvunget sammen, da bagmanden Yves Perret lykkes med at få sat dem bag tremmer for en ugerning, de bestemt ikke er skyld i. Nu skal der tænkes hurtigt og djærvt - og sammen har de måske en chance for at få Perret og hans håndlangere ned med nakken.

Vidunderligt uforpligtende underholdning

I et fabelhaftigt højt tempo og en replikveksling, der i sig selv giver sved på panden, udgør "Tango & Cash" godt halvanden times vidunderligt uforpligtende underholdning. Ikke meget - hvis noget - kommer som en overraskelse, men i Andrei Konchalovskys dygtige iscenesættelse ender actionkomedie-produktet som hele lige over middel.

Hele repertoiret igennem

Undervejs kommer vi hele repertoiret igennem: Håndkantslag, cirkelspark, skudsvadaer fra store guns, biljagter, eksplossioner og dén slags - alt sammen serveret med glimt i øjet og replikkerne: Hele tiden med (semi-plat) ping-pong mellem rivalerne Tango og Cash.

Edder-flot scenografi

Det edder-flotte scenografiske arbejde og de helt igennem professionelt koreograferede actionscener trækker filmen alene de første 5000 o/m, men læg hertil 2500 o/m fra replikker + det løse, så når du det røde felt.

Nærmest ufrivilligt komisk

Harold Faltermeyers underlægningsmusik er nærmest ufrivilligt komisk, men står sjovt nok for det meste udmærket til de sprøde begivenheder, der i forvejen konstant balancerer på grænsen mellem rå alvor og pjatteleg.