Rødtotterne og Tyrannos (1988)
En flok ihærdige skolebørn kæmper en brav og eventyr-dramatiseret kamp mod en væmmelig byggespekulant, der vil nedlægge den lokale skov.
FESENT BØRNE-EVENTYR
Trist forplumret og mærkværdigt intetsigende børne-eventyrfilm, der nok har visse fotografiske og tekniske raffinementer, men som i meget høj grad mangler dét, der burde være krumptappen: Fantasi. Vi følger syv 12-årige børn, der ihærdigt tager kampen op mod en lokal byggespekulant - personificeret i det usynlige "skovmonster", Tyrannos.
Samlet flok mod byggespekulanten
Ført an af Jonas sørger børnene - efter en række interne intriger og ikke så lidt mobning - for at stå sammen, så spekulanten Hr. Kok og hans planer om at jævne den lokale skov med jorden kan forplumres. Hr. Kok spilles med nogen grad af indlevelse af dokumentaristen Nils Vest.
Under lavmål
Stereotyperne og klichéerne stortrives over al forventning og under lavmål. Man savner gnist til at antænde det potentielt børnevenlige eventyrunivers, og hverken børn eller voksne brænder således igennem i bålet uden flamme. Der er helt igennem håndtamme standard-biroller til bl.a. Kirsten Olesen, Peter Hesse Overgaard og Kirsten Lehfeldt, mens der er forsøgt pumpet rigelig "underlighed/hystade" i Lisbet Dahls pudelhundedame, Fru Tootsie - uden held.
Ekstremt støjende underlægniningsmusik
Line Kruse og Helle Fagralid kan opleves i deres karrieres absolutte vår - og så er der ellers dømt kitsch for alle pengene i Anders Koppels ekstremt støjende underlægningsmusik, komplet med temasang! Scenerne i skoven vidner om nogen grad af teknisk ambition, mens andre dele af filmen helt tydeligt er sakset igennem som rent rutinearbejde.
Firser-tidsbillede
Firser-tidsbilledet fornægter sig ikke i tøjvalg, hår og stemninger. De "visuelle effekter", som møderne med fantasi-monstret afstedkommer begrænser sig til en stor blæser mellem viftende trægrene og en hel stribe af hårfarve-striber i børnefrisurer!
Anmeldt i 2019 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
1988, Danmark, Drama, Eventyr, Børn på film, 73 min.
Dansk titel: Rødtotterne og Tyrannos- Sune Kølster (Jonas)
- Sara Danielle Arentsen (Mina)
- Michel Belli (Martin)
- Line Kruse (Janne)
- Michael Kastberg (Jonas)
- Helle Fagralid (Helen)
- Trine Vildbæk Hansen (Kristine)
- Karen-Lise Mynster (Heksen)
- Kirsten Lehfeldt (Minas mor)
- Peter Hesse Overgaard (Runes far)
- Kirsten Olesen (Runes mor)
- Peter Schrøder (Borgmesteren)
- Lisbet Dahl (Fru Tootsie)
- Nils Vest (Hr. Kok)
- Henrik Koefoed (Skolelærer)
- Pernille Hansen (Gymnastiklærer)
- Nina Rosenmeier (Martins mor)
- Mette Sørensen (Ung kvinde)
- Mogens Eckert (Opmåler)
- Søren Skjær (Arkitekt)
- Dag Hollerup (Formand)
- Jytte Strandberg (Skolelæge)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation