Mod og mandshjerte (1955)

Ikke nogen helt ueffen komedie, på trods af en både tamt skrevet historie og en gemmengribende billig pap-scenografi. "Mod og mandshjerte" henter sin charme i de ofte sarte komiske optrin, som den letkøbte handling afføder.

En forsagt mand

Louis Miehe-Renards bankassistent Løve er en forsagt mand, der ikke kun gøre en flue fortræd. Derfor er det ekstra komisk, at det er en flue, der gør, at lægen (i en pragtfuld birollepræstation af Einar Juhl) konstaterer, at den er helt gal med Løve, og at han kun har tre måneder tilbage at leve i.

Ændrer karakter

Nu kan det hele bare være lige meget, og Løve ændrer karakter. Han får bl.a. svaret sin (korrupte) chef igen, og han sørger også for, at skurke og gangstere får det glatte lag. Med lidt held erobrer han også gartner-datteren Elvis hjerte, før sandheden om hans diagnose endelig kan se dagens lys.

Fuld af overskud

Ud over Einar Juhls læge er det værd at lægge mærke til Betty Helsengreen i en anden lille birolle som den djærve og bramfri billedhuggerske Sylvia Storm. En herligt indfølt præstation fuld af overskud og med masser af "politisk ukorrekte" udbrud.

Lige en tand for meget

Louis Miehe-Renard underspiller nok den i forvejen yderst stille Løve en tand for meget, ligesom Helge Kjærulff-Schmidts borgmester kammer over i det uelegante, selvom han har ret vellykkede scener, især tidligt i filmen - inden alle enderne skal bindes, og filmen mister grebet. Bemærk også Preben Lerdorff Ryes lille rolle som gangsteren, der ikke er bleg for at vise sine skydeevner i det lokale tivoli, fulgt af en scorereplik på engelsk. Sådan!

Billig scenografi

De billigt byggede scener ligner mest af alt noget fra en amatør-julekalender, men der er dog også en god håndfuld udendørsoptagelser til at spæde herlighederne tiltrængt op med. Sven Gyldmarks musik er ikke ørehænger-præget.