Kærlighedsdoktoren (1952)

"Kærlighedsdoktoren" indeholder tre særligt vindende elementer: Helge Kjærulff-Schmidts manuskript, der sætter ham selv i scene som andet og mere end blot det klassisk betuttede. Asbjørn Andersens vanligt dygtige iscenesættelse. Og en meget fin præstation af Birgitte Federspiel som "den grimme ælling" med kærlighedspotentiale.

Kærlighedsråd på samlebånd

Kjærulff-Schmidt spiller brevkasseredaktøren Ambrosius Hansen - af den brede og kærligheds-sorgfulde befolkning bedre kendt som tante Oda. Der er ikke dét råd udi kærlighedslivet, som tante Oda ikke har rystet ud af ærmet, og det bringer succes til ugebladet, som Ib Schønbergs Vestergaard er redaktør for.

Mindre held i sprøjten

Men Ambrosius har mindre held i sprøjten, når han selv forsøger at folde sig ud mellem alle de henrivende kvinder, som han rådgiver under sit kvinde-pseudonym. En af de kvinder, han når forholdsvis "langt" med er Birgitte Federspiels Bente Berg. De to spiller for en stund mand og kone for at få den klassiske danske lystspils-plottwists- og forviklinger til at gå op.

Fra afmagt til sensuel opblomstring

Federspiel lyser op i en ikke særlig fantastisk skrevet rolle, hvor det lykkes hende at udstråle alt fra afmagt til sensuel opblomstring. Privat havde hun netop mistet sin blot 26-årige mand Henning Ahrensborg til leukæmi.

Ferm iscenesættelse

Også Kjærulff-Schmidt har fine scener i et lystspil præget af fin fremdrift trods alle de sædvanlige små og store genre-tåbeligheder. Charmen opstår i høj grad ud af de finurligt skrevne replikker (når de ikke kammer over i det lagkagekomiske) - og filmen vinder i Asbjørn Andersens ferme iscenesættelse.