A Prayer Before Dawn (2017)

Råt, usødet og med regulær slagside. I mere end én forstand. "A Prayer Before Dawn", der er baseret på det virkelige livs Billy Moores oplevelser i et umenneskeligt thailandsk fængsel, beskæfter sig nemlig både med slagsmål og boksning, men kammer også over i et ubalanceret blodsprøjtende kampsportsorgie.

Frem med næverne

Billy er en gut, der stikker næverne frem, før han tænker. Dét, sammenholdt med en lidt for kæk omgang med hårde stoffer, sender ham i fængsel i Thailand - og det er bestemt ikke præget af rosenduft. Nu gælder det for Billy om at finde sig til rette mellem ekstraordinært hårdkogte kriminelle - og måske kan hans propre næver redde ham.

Ufiltreret råt

Det betændte drama er afgjort bedst i den første times tid. Indføringen i volds- og fængselslivet er ufiltreret råt og hermed en yderst troværdig og hårrejsende gengivelse af de både klamme og mentalt nedbrydende fængselsforhold i Thailand.

Tatoveret pik på samlebånd

Der bliver ikke lagt fingre imellem, og blod, sved, pis, tårer - og sperm - står til alle sider. Vi præsenteres nemlig også for en nærved hardcore voldtægtsscene, hvor en af fængslets glatte unge mænd får tatoveret pik på samlebånd. Noget Billy tvinges til at stirre på up close, så han kan se, hvad der måske er i vente!

Uheldig slagside

Billy må samle sig, og efter at have gjort sig heldigt bemærket i bokseringen får han snart muligheden for at manifestere sig og gøre sig populær blandt sine medfanger. Den sidste halvdel af filmen beskæftiger sig meget indgående med boksekampene - heraf den uheldige slagside, hvor det mere nærværende og ætsende psykologiske drama går temmelig meget fløjten.

Ad melodramaets sidespor

Det lykkes også Billy at få et seksuelt forhold op at køre med cigaret-forhandlersken Fame - en detalje, der ikke tjener filmens rå grundtone, men snarere latterliggør Billys genvordigheder ved pludselig at køre ind ad melodramaets sidespor.

Fænomenalt hovedrollespil

Fænomenalt hovedrollespil af Joe Cole bærer "A Prayer Before Dawn" meget flot og langt. En meget styrende og i perioder konstant brummende underlægningsmusik er uheldigt forstyrrende og tjener som stemningsdiktator og tegn på berøringsangst mere end noget andet.