The Princess Bride (1987)

Ganske vellykket eventyrkomedie, der lever højt på sin hjertelig- og eventyrlighed - og så betyder det mindre, at det hele forsvinder lidt i en sukkersød glasur. Da en sengeliggende knægt får besøg af sin gamle bedstefar (Peter Falk), orker han bare ikke at lægge ører til en oplæsning fra en gammeldags bog.

Farefulde oplevelser

Men han bliver nu alligevel snart positivt overrasket, for bogen "The Princess Bride" bevæger sig fra det pyssenysse-kyssende til det reelt action-pakkede. I handlingen - som vi får serveret i levende billeder - kommer Robin Wrights yndige prinsesse nemlig ud for en hel del farefulde oplevelser, før helten (og den hjertenskære) Westley til sidst kan redde hende (og det halve kongerige).

Fint ramt familietone

Med en skuespillerstab, der synes tunet helt ind på historiens familievenlige tone, løfter filmoplevelsen sig mærkbart fra første scene. Hele tiden med vægt på det komisk-eventyrlige, hvad der især kommer til udtryk blandt de veloplagte biroller. Her er det især Wallace Shawns irriterende lille gnom-bedrevidende Vizzini, det er værd at bide mærke i.

Ungdommeligt-forelskede hormoner

I de bærende roller er Cary Elwes og Robin Wright fulde af energi og overdrevne ungdommeligt-forelskede hormoner. Det er i det hele taget filmens klare force, at den kender den svære kunst at balancere mellem rendyrket komedie og mere vægtigt, handlingstungt eventyrdrama.

Bevidst billigt udseende

Eventyrverdenen er meget fint sat i scene med en vekselvirkning mellem dramatiske effekter og bevidst billigt udseende kulisser (komplet med papbjerge og malede naturbaggrunde.) I dén sammenhæng passer Mark Knopflers decideret kiksede underlægningsmusik perfekt ind. "The Princess Bride" blev Oscar-nomineret for bedste sang ("Storybook Love").