Jonathan Livingston Seagull (1973)

Her har man muligheden for at få et sjældent indblik i havmågers hverdag. Spillefilmen "Jonathan Livingston Seagull" følger nemlig den rebelske unge havmåge af samme navn, som han flyver omkring og prøver grænser af. Hvor højt er det muligt at flyve? Med hvor stor hastighed kan man dykke mod afgrunden? Hvordan bruger man bedst sine vinger?

Selviske stunts

Denne adfærd er bestemt ikke populær blandt med- og overmåger i flokken, og Jonathan bliver faktisk udstødt for sine selviske stunts. Men kan det virkelig passe, at lidt egenrådig vingegymnastik kan sende ham ensom helt ud på åbent hav? Jonathan vil gerne bevise det modsatte.

Næbdyrenes op- og nedture

Det stemme-underlagte mågeliv er tænkt som en børne/familie-film med fokus på næbdyrenes op- og nedture. Og der er da også luft under vingerne på den melodramatiske flokhistorie, som den udspiller sig til havs og ved kystnære klippefremspring. Afgjort størst gennemslagskraft har dog Jack Couffers gudesmukke (og Oscar-nominerede) fotografering - det er billederne, der bærer film og vinger!

Noget bedaget

70'erfilmen kan i dag godt synes noget bedaget i sit moralske kodeks og tilsvarende pædagogiske slagside, men anderledes tidløst står de hårrejsende flotte naturbilleder (især af hav i forskellige vinkler, men også til lands med kraftfulde skyggevirkninger.)

Syng med mågerne

Der er rig anledning til at synge med på filmens - meget enkle og ikke videre originale - sange (musikken vandt en Golden Globe). Der er langt mere kraft og vildskab over de relativt få scener, hvor måge og natur smelter sammen med en "dialog"- og musikløs baggrund - bl.a. i filmens helt fortryllende anslag.