The Highwaymen (2019)

    To pensionerede politimænd kommer på en enorm opgave, da de skal forsøge at sætte en stopper for forbryderparret Bonnie og Clyde.


    BYE BYE, BONNIE & CLYDE

    Lækker og pænt afdæmpet krimi, der perspektiverer alle tiders mest notoriske forbryderpar Bonnie og Clyde ved at fortælle historien om de to politimænd, der satte en stopper for de medie-feterede morderes hærgen.

     

    Førsteklasses indpakning

    Indpakningen af det Netflix-producerede kriminaldrama er førsteklasses, og John Schwartzmanns fotografering indfanger både 1930'er-tidsbilledet og dets mange fine landskabs-perspektiveringer fuldt ud troværdigt.

     

    Benene på jorden

    Samtidig er der grund til at glæde sig over d'herrer Kevin Costner og Woody Harrelson, der står fænomenalt til hinanden i de to hovedroller, der er ikke er skrevet for at fyre alle tænkelige politiklichéer af - snarere tværtimod. Makkerparret forbliver plantet med benene på jorden, samtidig med at der er levnet plads til overraskende nuancer.

     

    Tålmodig- og snarrådighed

    De to har fået til opgave én gang for alle at sætte en stopper for bankrøver/morder-parret Bonnie og Clyde, der har hærget stort set alle amerikanske stater over flere år. Det kræver tålmodig- og snarrådighed, og hér viser politimændene sig at supplere hinanden fint.

     

    Musikken afdæmpet

    Selvom der er alt for meget underlægningsmusik gennem hele "The Highwaymen", er det af den mere tålelige slags, der i hvert fald kender sin besøgelsestid i den forstand, at den meget sjældent volumenmæssigt stjæler billedet.



    Anmeldt i 2019 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    2019, USA, Krimi, Drama, 132 min.

    Dansk titel: The Highwaymen
    Instr: John Lee Hancock Prod: Casey Silver Manus: John Fusco Foto: John Schwartzman Klip: Robert Frazen Mus: Thomas Newman