Skipped Parts (2000)

Overraskende filterløs, grænseoverskridende og provokerende coming of age-komedie, der trodser alle amerikanske hæmninger og giver den gas på alle dreng-bliver-til-mand-parametre. Det er musikvideo-instruktøren Tamra Davis, der på kækkeste vis har filmatiseret Tim Sandlins roman, og det er der kommet en pletvis fornøjelig ungdomsfilm ud af.

Hvad er sex for en størrelse?

14-årige Sam bor alene med sin (meget selvbevidst sexede og unge) mor Lydia. Sam er først lige ved at finde ud af, hvad det der sex er for noget - indtil videre rent teoretisk. Når han spørger sin mor, hvad det er for noget underligt snask, der er kommet ud af hans stiffie efter en natlig drøm, kvitterer hun med at smage på det og konstatere, at sønnike er blevet en mand!

Ret god sans for det aparte

I det hele taget er mor Lydia - portrætteret med ret god sans for det aparte af Jennifer Jason Leigh - fuldstændig uden filter. På den måde får Sam klar besked om (seksual)livets facetter, samtidig med at han forsøger sig i praksis på klassekammeraten Maurey. Det giver mor grønt lys til - så længe Maurey endnu ikke har fået sin første menstruation!

Bramfri og finurlig

"Skipped Parts" vinder således på sin bramfri og finurlige tilgang til velkendt stof, men er samtidig mærkværdigt ufokuseret i sin fortællestil. Masser af ultrakorte scener, der springer fra øst til vest - og ofte med brudstykker af tidstypisk popmusik, der fader op og ned (filmen foregår i 70'erne). Det er næsten umuligt at holde fokus, så oplevelsen må man hæfte på enkeltsituationer- og præstationer.

Kejtet-sødt

Bug Hall gør en ret rimelig figur som Sam, selvom hans figur er overfladisk skrevet. Parret med Mischa Barton opstår der kejtet-søde "sex"-scener. Der er drysset stjernestøv ud over birollelisten, hvor bl.a. Drew Barrymore, R. Lee Ermey og Brad Renfro har små og temmelig fantasiløse roller.