All the Way (2016)

Nydelig, hæderlig og historisk troværdig tv-filmatisering af de virkelige og omtumlede begivenheder umiddelbart efter mordet på den amerikanske præsident John F. Kennedy. Her bliver Lyndon B. Johnson på et splitsekund staternes nye præsident, og han må nu virkelig lægge sig i selen for at overbevise amerikanerne om sit værd.

Energi-optrukket af Cranston

Primært energi-optrukket af en kraftpræstation af Bryan Cranston leverer "All the Way" den biografiske vare på lidt over to timer. Kender man lidt til historien, vil man finde Cranstons portræt af Johnson meget troværdigt - men nybegyndere får også en udmærket lektion: Indføringen er grundig og akkurat.

Tv-glat og udspartlet

Fortællestilen er helt som ventet tv-glat og udspartlet. Det er kun i Cranstons kraftanstrengelse som den kantede Johnson, at tv-filmen har albuerne ude. Ellers er indpakning og formidling ikke meget andet end sød og ærke-amerikansk (kompletteret af James Newton Howards nærved konstant underliggende, patriotiske musik.)

Centrale samtids-personligheder

Talrige centrale samtids-personligheder vækkes til live (i godkendte, men ikke prangende birollepræstioner): Anthony Mackie er håndtam som Dr. Martin Luther King og Stephen Root uden rolle-tyngde som J. Edgar Hoover. Lidt mere substans har man tildelt Frank Langella i rollen som senator Richard Russell, hvis venskab med præsidenten sættes på prøve.

Strømlinet

Filmens strømlinede look egner sig udmærket til det polerede præsidentliv og dets nærved forudprogrammerede ups and downs. Havde vi ikke haft Cranstons karisma i den bærende rolle, ville oplevelsen helt sikkert være druknet i ren americana.