Sicario: Day of the Soldado (2018)

Sammenhængende film:

Sicario (2015)

Sicario: Day of the Soldado (2018)

Ikke helt så ubarmhjertigt hårdtslående som den første "Sicario"-film fra 2015, men stadig en actionformel, der overbeviser med sin vildskab i et udtalt mørke. Denne gang skal de mexicanske narkokarteller have et drag over nakken - og det skal efter planen ske ved at kidnappe en af de allerstørste bagmænds teenagedatter. Men langt fra alt går efter den nationale agent og hans håndlangeres planer.

Hæsblæsende tempo

2'eren, hvis fulde titel er "Sicario: Day of the Soldado" er strålende til at formidle vanviddet og meningsløsheden i narkohandlen - og den menneskehandel, som bagmændene i dén grad tjener fede penge på. Fortallt i et hæsblæsende tempo fra nærmest start til slut - i en yderst delikat visuel indpakning.

Lidt glat stil

Ingen teknikalitet er overladt til tilfældighederne, men fortællestilen bliver samtidig lidt glat og når ikke helt så meget ind i materien som den første film - der også turde mere og gik længere i sin vildskab og mandsdominerede elegance.

Magnifik fotografering

Der er scener udi særdeles overbevisende actionkoreografi, ofte med magnifik fotografering (tilmed gerne fra luften). Men det meste af herligheden er badet i en evigt ildevarslende og tilsvarende dikterende underlægningsmusik, begået af islandske Hildur Guðnadóttir.

Troværdigt sammenbidt

Benicio Del Toro og Josh Brolin udgør endnu engang et troværdigt sammenbidt makkerpar på en mission ud over det sædvanlige - dog uden samme ekstreme sammensmeltning med rollerne. Hele teenage-kidnapningssagen er central i handlingen, men er ikke olieret ud over den forudsigelige standard.