Anime nere (2014)

Hér bliver der taget hånd om klichéerne, eller rettere: "Anime nere" er en mafiafilm, der viger udenom genrens helt sædvanlige faldgruber og navigerer enkelt og stilrent i nye retninger, der former en mafiaoplevelse med ro på.

Psykologien bag
For filmen er mere interesseret i psykologien bag det hårdkogte kriminelle ydre og kommer på dén måde meget tættere på de rigtig interessante facetter ved den dødelige magtkamp familier og dynastier imellem.

Eskalerende stridigheder
Tre brødre vender hjem til deres landlige barndomsegn. Den lyssky og kriminelle forretning passer ikke længere sig selv, og brødrene er nødt til at tage affære, så de eskalerende stridigheder med rivaliserende mafiafamilier ikke skal tage overhånd. Næste generation står på spring for at yde en indsats, og den unge entusiasme kan vise sig farlig, når det begynder at brænde på.

Velklædt dramatisk
Instruktør Francesco Munzi tilgår det velklædt dramatiske plot med en sund skepsis. Det er ikke givet, hvad det kriminelle fører med sig, selvom den intense atmosfære hele tiden peger i retning af en uundgåelig katastrofe. Det er den vellykkede kombination af en høj, bagvedliggende intensitet og en enestående, enkel indpakning, der former en filmoplevelse uden store armbevægelser.

Knivskarp og poetisk
Inddragelsen af den landlige italienske idyl er både knivskarp og poetisk i forførende bredformater, men det er i den familiære interaktion, at "Anime nere" for alvor bryder med genrekonventionerne og klogt forlader sig på det latente mere end det potente.

Klogt og bevidst fravalg
Næsten hele filmen er fritaget for underlægningsmusik, hvilket yderligere forstærker den fortættede atmosfære: Et meget klogt og bevidst fravalg, der fremhæver nærværet midt i de iskolde beregninger på penge og magt.