El incendio (2015)

Juan Schnitman solo-instruktørdebuterer her med et stærkt og nærværende kærlighedsdrama, der har elementer af psykologiske gys og thrills.

En fælles drøm
Det unge kærestepar Lucía og Marcelo gemmer mange dollarsedler godt af vejen: Penge, de har reserveret til købet af en fælles lejlighed.

Stridigheder
Men måske er de ved at glide fra hinanden. I hvert fald bliver afstanden mellem deres stridigheder og skænderier kortere og kortere, og meget kan tyde på, at de bliver nødt til at gå fra hinanden.

Det nære drama
Schnitman er i alle facetter af sin film helt fokuseret på at fortælle det nære drama. Fraværet af filmmusik, de lange takes, masser af nærbilleder. Alt sammen klare valg i retning af den umiddelbare intensitet i mødet med den kaotiske kærlighedshistorie.

Fænomenal indlevelse
Personinstruktionen vidner om en fænomenal indlevelse i den svære kunst af blive sammen, eller i den endnu sværere kunst at glide fra hinanden. Pilar Gamboa og Juan Barberini præsterer begge regulært med blod, sved og tårer, så det kan mærkes helt ned i mellemgulvet.

Psykologisk højspændt
Det bliver tiltagende psykologisk højspændt, og filmens narrative puls stiger i takt med det voldsomme opgør, der hiver og flår i de unge menneskers allerinderste sjæleliv.

Ekstrem energi
Scenerne rummer en ekstrem energi af både mørke, begær, had og kærlighed – det hele mikset sammen i den lange sejtrækker, det er overhovedet at finde sig selv i hinandens tvetydige signaler.

Dyb frustration
Dialogen er højspændt, men det er i det underliggende, at budskaberne rigtig træder i karakter: Den dybe frustration, sammenbruddene og den ekstremt intense sexscene.