La mujer de los perros (2015)

Stillestående i en af ordets mere positive betydninger: Dette meget smalle argentinske drama kan og tør noget, som mange andre film ikke gør. Her fortælles en historie praktisk talt uden handling og stort set uden dialog.

På detaljens præmisser
Altså en film helt og aldeles på detaljernes præmisser. Hvordan klarer en kvinde sig alene i naturen tæt på en storby, men alligevel helt for sig selv, kun holdt ved selskab af sine herreløse hunde?

En dyb indånding
Det lyder kedeligt, men er det ikke. Hvis man vel at mærke tør tage en dyb indånding og tune ind på den særlige hvilepuls, hvor historien fortæller sig selv uden dramaturgiske afstikkere.

Fremmedartet
Denne måde at fortælle historie på – det ekstremt skrabede og jordbundne – er nok typisk for den argentinske nybølge, men stadig noget fremmedartet for et europæisk publikum.

Små udfordringer
Hvis man vover springet, vil man nyde de mange dvælende scener: Filmen følger årstidernes små udfordringer for kvinde og hunde. Vejret skifter, en forkølelse, nye vandforsyninger.

Fascinerende udramatisk
Den velvalgt diminutive lydside understøtter den fascinerende (u)dramatiske filmoplevelse. Vi er på naturens præmisser, kun afbrudt af en anelse underlægningsmusik ved årstidernes kapitelskift.