House of Cards [3] (2015)

    I stillingen som verdens mest magtfulde mand lemper præsident Francis Underwood ikke på sin stil. Magtliderligheden vil ingen ende tage.


    MAGT-LIDERLIGHED #3

    Sammenhængende i denne serie:
    House of Cards [1] (2013)
    House of Cards [2] (2014)
    House of Cards [3] (2015)
    House of Cards [4] (2016)

    House of Cards [5] (2017)


    I orkanens øje og uden mulighed for at opnå mere magt... skulle man tro: Tredje sæson af "House of Cards" bringer os for alvor ind i magtens centrum, nu hvor Francis Underwood er blevet USA's præsident.

    Tæt på virkeligheden
    De politiske begivenheder lægger sig ind imellem overraskende tæt op ad virkelighedens: Forhandlingerne med den russiske præsident (i øvrigt spillet af danske Lars Mikkelsen) kredser således om bl.a. "Pussy Riot".

    Psykologiske spændinger
    Det kan blive lidt for farvet, men præger heldigvis ikke hele sæsonen. De psykologiske spændinger vokser og kulminerer i sæsonens stærkeste episode, den sidste, der i sig selv er et mesterstykke.

    Spillet slår gnister
    Spillet mellem Kevin Spacey og Robin Wright slår nu for alvor gnister, og billedet af den ekstreme situation at være ægtepar i Det Hvide Hus hører til sæsonens mest vellykkede.

    Overraskende og rørende
    Men også i det store galleri af bipersoner udvikler historien sig i både overraskende og rørende retninger – og der lægges flot brænde på bålet til fjerde sæson.



    Anmeldt i 2015 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024