The Last King of Scotland (2006)

Efter en både historisk, teknisk og fortælleteknisk interessant start kammer Kevin Macdonalds biografiske Idi Amin-film over i et sandt ragnarok af pinlig og forudsigelig Hollywood.

Eksotiske drømme
Det er den virkelige historie om den skotske læge Nicholas Garrigan, der som nyuddannet drømmer om eksotiske eventyr og sådan rent tilfældigt vælger at rejse til Uganda.

En blød start
Efter en blød start på et udkantssygehus havner han pludselig i kløerne på landets nye diktator Idi Amin, og det bliver begyndelsen på en form for venskab.

En naiv læge
Hvad den naive læge ikke indser fra begyndelsen er, at Amin bestemt ikke er typen, man ønsker at ligge i ske med. Og nu kan det vise sig umuligt at vriste sig fri igen – og flygte hjem mod Skotland.

Højdramatisk udvikling
Anthony Dod Mantle fotograferer episk og skarpt, ingen tvivl om at instruktøren har villet forme en storfilm til det helt brede lærred. Stilen kommer også i stigende grad til at matche den højdramatiske udvikling: Lægen, der stående boller en af diktatorens koner, udgør en svært fatal stund, der åbenbart kræver solid underlægningsmusik.

Ufrivilligt komisk
Det bliver efterhånden alt sammen mere eller mindre ufrivilligt komisk, og selv Forest Whitakers Oscar- og Golden Globe-belønnede karakteristik af Idi Amin havner i det tiltagende klæbrige net af pløret melodramatik.
 

Gumpetunge valg

James McAvoys portræt af den ekstraordinært skotsktalende Nicholas Garrigan udvikler sig også i en retning, hvor man mest af alt har lyst til at tage kvælertag på ham – men også han er sagesløs i filmens gumpetunge narrative valg.