The Grand Budapest Hotel (2014)

Prisoverdynget eventyrkomedie fortalt på uforlignelige Wes Anderson-præmisser: "The Grand Budapest Hotel" forener i højere grad end i Andersons tidligere film form med indhold. Fokus er dog stadig primært på at imponere tilskueren med alternativ fortællestil og skæve vinklinger i både kamera og historie.

Farvestrålende manuskript
Men hér tipper det ikke over, og balancen holder mere eller mindre helt i mål, ikke mindst takket være det farvestrålende manuskript, der er baseret på Stefan Zweigs skriverier.

En fantastisk historie
I det fiktive land Zubrowka havde luksushotellet "Grand Budapest Hotel" mellem de to verdenskrige sin storhedstid. Nu fortæller den aldrende hotelejer og daværende piccolo sin fantastiske historie i lange flashbacks.

Fuld service på flere niveauer
Piccoloen blev i sin tid bedste venner med hotellets concierge M. Gustave, der var populær blandt særligt de ældre gæster, fordi han leverede fuld service på flere niveauer. Da M. Gustave er uskyldig i en anklage om mord, får han hjælp af piccoloen til at vriste sig fri af anklagerne.

Finder sit leje
Efter en rodet og alt for formfokuseret indledning finder filmen sit leje – i og med at det meste af handlingen er flashbacks til den strålende tid i 1930’erne.

Proppet med stjerner
Regulært proppet med stjerneskuespillere i små roller bliver Ralph Fiennes det trygge og herlige midtpunkt i rollen som den på alle måder tjenstvillige M. Gustave.

Ærgerligt oppeppet
Ærgerligt oppeppet med underlægningsmusik er der langt imellem scener, hvor begivenhederne er overladt til fantasien. Det er en selvmodsigelse i en film, der kredser om det eventyrlige, men ikke desto mindre et faktum.