Lock Up (1989)

Dumt stereotyp fængselsfilm, der blander klichéerne sammen i en farveløs pærevælling uden meget andet nerve end den reelle location.

Velkendt sammenbidt
Sylvester Stallone er velkendt sammenbidt – hans tidløse varemærke – som den forelskede Frank Leone, der lige har seks måneder tilbage af en fængselsstraf.

Hævnen er sød...
Men bedst, som han har lagt sig til rette i sin celle, bliver han tvangsflyttet til et langt mindre charmerende fængsel: Det viser sig nemlig, at fængselsinspektøren Drumgoole vil hævne sig på Leone, der tidligere flygtede fra hans fængsel.

Udspekuleret spil
Mellem klamfugtige jernstænger og nynazistiske grupperinger skal Leone holde hovedet koldt, når Drumgoole spiller et udspekuleret spil, der har til formål at få Leone til at hoppe i med samlede ben og få en livstidsstraf.

Uden glimt i øjet
Donald Sutherland spiller rollen som Drumgoole ganske efter den helt tørre opskrift og uden glimt i øjet. Stallone er tålelig, men småbøvet, og helt troværdig bliver han aldrig som førsteelsker over for yndige damer.

Savner pondus
Bill Contis musik er irriterende dikterende, og de mange små sidehistorier i fængslet bliver aldrig andet end tilnærmelsesvis vedkommende. Ingen af personerne har den nødvendige pondus til at brænde igennem.

Fin location
Som nævnt er det en styrke, at filmen er optaget on location på et virkeligt topsikret fængsel med en del hårdnakkede fanger fra det virkelige liv som statister.