The Karate Kid (1984)

Sammenhængende film:
The Karate Kid (1984)
The Karate Kid, Part II (1986)
The Karate Kid, Part III (1989)

The Next Karate Kid (1994)

En klassiker uden meget andet format end det bittersødt sammenbindende: Den første "Karate Kid"-film banede vejen for Ralph Macchio, denne evigt drenget udseende skuespiller, der faktisk hér er 23 år gammel, da han spiller rollen som Daniel.

Rig og forkælet
Daniel flytter med sin mor til Californien. Mor har fundet nyt arbejde, og Daniel starter i sin nye skole, der er præget af rige og forkælede typer.

Nemt mobbeoffer
Således bliver Daniel hurtigt et nemt mobbeoffer, og han har mest af alt lyst til at kaste håndklædet i ringen, var det ikke for den blomstrende forelskelse i rigmandspigen Ali.

Hyggelig opsynsmand
Daniel vil morderlig gerne bliver bedre til karate, og dén bøn opfanges af den hyggelige asiatiske opsynsmand, der hvor Daniel og hans mor bor.

Respekten kan vindes!
Snart er Daniel i lære hos sin nye mester: Langsomt, men sikkert skrider det frem, og mon ikke knægten bliver klar til det mesterskab, hvor han skal vise sit værd – og måske vinde både respekt og pigehjerte?

80’er-kitschet
Filmen er ualmindeligt 80’er-kitschet i stort set alle facetter. Fortællestilen er strømlinet upersonlig og baserer sig på en lang række klichéer, ikke mindst gennem Bill Contis bimlende unuancerede filmmusik.

Søde stunder
Men der er søde stunder nok og masser af reel identifikation med små og store helte til at forme en herligt mindeværdig filmoplevelse på jordnære præmisser.

Overbevisende Macchio
Macchio er overbevisende som den frustrerede knægt. At en nærved moden kvinde skal falde for en dreng, der ligner en på 13, er måske ikke historiens mest troværdige aspekt – men forelskelsen er alt andet lige troværdigt spillet.

Dynamisk meditativ
Den dynamisk meditative Miyagi, Daniels læremester, bidrager i Pat Moritas portræt med god karma og masser af livsvisdom – et af filmens klare og søde ungdomsoplærende budskaber.