Everything Must Go (2010)
En midaldrende mand er blevet gået og låst ude af sin kone – og må nu fundere over sin nye livssituation mellem alle møblerne i forhaven.
UNDERFUNDIGHEDER
Det var da en skøn overraskelse og en på alle måder sympatisk film: "Everything Must Go" placerer komikeren Will Ferrell i en underfundig og alvorlig rolle, og dén chance griber og formidler han perfekt.
Fyret af chef og kone
Midaldrende Nick Halsey bliver både fyret af chefen og konen på samme dag. Så nu sidder han blandt alle sine møbler i haven foran huset. Konen har udskiftet låsen, og Nick går i gang med at drikke dåseøl.
Kvalitetstid i forhaven
Kvalitetstiden i forhaven bliver truet af vrisne naboer og ordensmagten, men Nick har ikke tænkt sig at flytte ud af sin have lige foreløbig, og snart møder han drengen Kenny, der hjælper ham med at sætte system i et kommende loppemarked.
Bittersød perle
"Everything Must Go" er en lille bittersød perle helt uden overflødig indpakning. Handlingen afvikles på hvilepulsens præmisser, hvor der er tid til at kræse om de enkelte nuancer i den fine historie.
Humoren til stede
Humoren er også markant til stede, mest som en underspillet farvelægning, men også eksplicit, som da Nick fx overværer et uortodokst nabosamleje gennem vinduet.
Anmeldt i 2015 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
2010, USA, Drama, Komedie, Børn på film, Biler på film, 97 min.
Dansk titel: Neighbour For Sale- Will Ferrell (Nick Halsey)
- Christopher Jordan Wallace (Kenny Loftus)
- Rebecca Hall (Samantha)
- Michael Peña (Frank Garcia)
- Stephen Root (Elliot)
- Laura Dern (Delilah)
- Glenn Howerton (Gary)
- Todd Bryant (Driver)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation