The Nazis: A Warning from History (1997)
Nazisternes vej til magten og en række af deres mest afskyelige handlinger portrætteres gennem seks vægtige dokumentarafsnit.
HISTORIENS ADVARSEL
Dygtigt sammenvævet BBC-dokumentarserie om nazisternes lange vej til magten og ikke mindst de mange ugerninger, da magten endelig var sikret.
Lidt klogere
Gennem seks episoder fortælles de velkendte, men ikke desto mindre evigt fascinerende historier, og der lægges vægt på udvalgte enkeltepisoder, hvor man så alligevel nok bliver lidt klogere, selvom man måtte have studeret emnet indgående.
Vægtige beskrivelser
Fokus er bl.a. på invasionen af Polen og nazisternes efterfølgende inddeling af landet og de enkelte magthaveres sadistiske stil. Forfølgelsen og tilintetgørelsen af jøderne er også vægtigt beskrevet, i det hele taget er serien mere end bare overfladisk informativ.
Den rette stemning
En begavet brug af Brahms’ Ein deutsches Requiem sørger for den helt rigige (og for en gangs skyld ikke-wagner’ske) underlægningsstemning.
Anmeldt i 2015 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
1997, Storbritannien, Dokumentar: nazismen, Dokumentar, Biografi, Udl. tv-serie, 270 min.
Dansk titel: The Nazis: A Warning from History- Samuel West (Fortæller (stemme))
- Adolf Hitler (Sig selv (arkivfilm))
- Heinrich Himmler (Sig selv (arkivfilm))
- Hermann Göring (Sig selv (arkivfilm))
- Reinhard Heydrich (Sig selv (arkivfilm))
- Joseph Goebbels (Sig selv (arkivfilm))
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation