True Detective [1] (2014)

Mørkt og nuanceret fortælles over ti timelange episoder denne fascinerende første sæson af "True Detective". Stemningen skal slås an, og fortællestilen skal finde sit leje, men efterhånden begynder formen at gå op i en højere enhed.

Det uvisse mørke
To kriminalbetjente danner makkerpar i en seriemordersag, der på ingen måde minder om dagligdagens udfordringer. De to trækkes længere og længere ind i et uvist mørke, samtidig med at de kæmper en brav kamp for overhovedet at holde hinanden ud.

Ikke nogen hyldest
"True Detective" er ikke ligefrem en hyldest til hverken politi-gerningen eller den location, handlingen udspiller sig i – de kystnære områder i Louisiana, USA, efter orkanen Kathrina har hærget. Og det er denne sammenstilling af ufine metoder, kantede personligheder og visnede vidder, der former en første sæson fuld af smerte og hemmeligheder.

En umenneskelig opgave
De store følelser – eller mangel på samme – kommer forbilledligt til udtryk i Matthew McConaugheys og Woody Harrelsons sam- og modspil som de to betjente på en umenneskelig opgave, i kamp mod tid og meget mere i jagten på en ekstrem seriemorder.

En egen stemning
Sæsonen opbygger flot sin helt egen stemning, der i de stærkeste scener nærmer sig det uafrystelige. Her glæder den diminutive brug af filmmusik. Desværre bliver det længe ventede klimaks lidt et antiklimaks, fordi fortællerne netop hér ikke kender besøgelsestiden, og dramaet kammer over i det uklædelige.

Knivskarpt sløret
Det ændrer ikke ved, at  første sæson af "True Detective" står knivskarpt i sine slørede kriser, hvor det mellemmenneskelige kaos er ultimativt... på flere fronter.