American Sniper (2014)

Gode gamle Clint Eastwood kaster sig endnu engang over det amerikanske, men hér så det driver: "American Sniper" er et meget patriotisk og meget sort/hvidt optegnet melodrama om heltedåd, kernefamilieidyl og plafbare skurke.

Sødsuppe og amerikana
Det er desværre ikke nogen køn filmoplevelse, og tendensen i retning af det sødsuppede bliver bare værre og værre for endelig at kulminere i et åbent epilog-sår af vammelhed. Al denne amerikana taget i betragtning fungerer Eastwoods film hæderligt: Her er action og krigsnerve i en troværdig irakisk kulisse, og Bradley Cooper indrammer flot de mange følelser i den dominerende hovedrolle.

Et militær-kald
Coopers Chris Kyle er snigskytte. Han melder sig til militæret og bliver elitesoldat, da han ser på tv, hvordan gustne terrorister plaffer amerikanere ned med smil på læberne og Allah-tilråb. På vagt i Irak bliver det hurtigt klart, at Chris er et naturtalent med en præcisionsriffel, og snart bliver han kendt i hele nationen som "Legenden" med flere hundrede terrorister på samvittigheden.

Tykt påklistret
Det kan være svært at skjule en hovedrysten i forhold til den overraskende tykt påklistrede de-gode-mod-de-onde-tematik og den endnu mere sovsede hjemkomst-til-uforstående-familie-dramatik.

Ekstravagant amerikansk
Her savnes udnyttelse af den oplagte psykologiske nerve på begge fronter, og tilbage sidder en bittersød smag i munden: Hæderlig underholdning, godt filmhåndværk, men ekstravagant amerikansk.