Revanche (2008)
En løsladt kriminel med en prostitueret kæreste planlægger et bankrøveri, der kan få drømmene til at gå i opfyldelse, og hvor intet kan gå galt...
RØVERI MED SLAGSIDE
Østrigs oplæg til en Oscar i 2009: "Revanche" har den narrative skævhed med tendens til multiplot, der plejer at gå rent ind hos forskellige juryer.
Væk fra det hele
Det er historien om den kriminelle Alex, der kærester med den wiener-prostituerede Tamara og gerne vil væk fra det hele. Men det kræver et bankrøveri, før alle drømmene kan gå i opfyldelse. Alex forsikrer Tamara om, at intet kan gå galt, men det skal snart vise sig ikke at holde stik.
Forvirrende start
Efter en forvirrende start, hvor filmen stikker lidt i øst og vest, begynder trådene at samle sig, og der kommer lidt kød på de enkelte figurer. Her er Alex den mest interessante og sammenbidt krydrede personlighed, der i Johannes Krischs portrættering bliver både farverig og uforudsigelig.
Ikke ubetinget kønt
I mindre roller imponerer både Andreas Lust og Ursula Strauss i sammensatte roller – der er nemlig rigelig fatalisme og katastrofe at kaste sig over som skuespiller, hvilket ikke er nogen ubetinget skøn ingrediens.
Overdramatiske elementer
Det former selvfølgelig en spænding, men handlingens opkog på det fantastiske har en del uelegante slagsider: Her er ganske enkelt for mange tungt overdramatiske elementer. "Revanche" er en vinder i sin ærlige indpakning, hvor billederne fortæller en ærlig historie, og hvor fravalget af musik er en stærk medspiller.
Anmeldt i 2015 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
2008, Østrig, Krimi, Drama, Romantik, 121 min.
Dansk titel: Revanche- Johannes Krisch (Alex)
- Irina Potapenko (Tamara)
- Andreas Lust (Robert)
- Ursula Strauss (Susanne)
- Johannes Thanheiser (Granddad Hausner)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation
- AAN - Bedste udenlandske film
- BERLIN - C.I.C.A.E. Award
- BERLIN - Label Europa Cinemas
- BERLIN - Bedste scenografi