L' armée du salut (2013)

Behageligt nedtonet og overvejende ærligt portræt af ung homoseksuel famlen i det udspringsmæssige uland Marokko. Teenageren Abdellah er tiltrukket af ældre mænd, herunder sin ældre storebror, men vejen til fuldbyrdet kærlighed er vanskelig, selvom eksperimenterne er mange blandt byens mange liderlige mænd.

Mellem linjerne

I instruktøren Abdellah Taias selvbiografiske filmatisering (baseret på egen roman) kommer nuancerne fint frem i et land, hvor antydningerne skal holdes mellem linjerne. De flygtige møder mellem ung og ældre, fascinationen af den perfekte teenagekrop, det sarte og ubalancerede forhold mellem følelse og drift.

Fredsommeligt tempo

Det hele foregår i et absolut fredsommeligt tempo - og fantastisk 100 % fritaget for underlægningsmusik - så der er tid til at tage detaljerne til sig. Unge Said Mrini formidler i rollen som teenageren Abdellah troværdigt de mange svære følelser, der er forbundet med anderlesheden i et emotionelt tillukket land.

En stor overraskelse

Filmoplevelsen lever således højt på sine narrative til- og fravalg i det alt andet end overfladisk formidlende. Men så kommer den "store overraskelse" omtrent halvvejs inde i herlighederne: Et skilt med "10 år efter" kommer frem på lærredet, og meget forandres. Magien sparkes væk, og en ny virkelighed køres i stilling.

På et splitsekund

Det fungerer alt andet end upåklageligt pludselig at skulle vinke farvel til den omhyggelige opbygning og de mange æteriske stemninger. Ikke at filmen skifter karakter, men det er ikke muligt at omstille sig på et splitsekund til den 10 år ældre Abdellahs genvordigheder med et rejse-eventyr til Genève.

Moden rekonstruktion

Alt i alt fremstår "L'armée du salut" som en modig og moden rekonstruktion af svært beskrivelige følelser, men filmoplevelsen bærer også præg af det lidt for famlende - mere famlende end Abdellahs egen usikkerhed i en mandsdomineret, men ikke videre inkluderende verden.