Doc Hollywood (1991)

Ekstraordinært (hånd)tam Hollywood-komedie, der forsøger at kigge lidt bittersødt "indad" i egne række ved at lade hovedpersonen være en forkælet og soon-to-be-plastikkirurg fra netop Hollywood.

Romantisk-komisk

Det er Michael J. Fox, der udfylder den romantisk-komiske hovedrolle som Doc Hollywood, også kendt under det mere borgerlige navn Ben Stone. Da han kører galt i sin Porsche langt ude på bøhlandet, må han en tur for retten – og her bliver han dømt til lægelig samfundstjeneste blandt ubegavede bønder.

Nye døre åbnes

Men det skal også vise sig, at nye døre hermed åbnes – i romantisk retning. For herude langt fra storbyens stress er kvinderne anderledes nede på jorden (og bader bl.a. nøgne i søen uden at tage notits af, at de bliver betragtet af en ung læge).

Kejtet kurmageri

Nu går et ekstraordinært kejtet kurmageri i gang. Ben bager og bager på sin drømmekvinde, men hun glider af på hans tilnærmelser – i hvert fald i det første lange stykke tid. Ben håber dog, at hans tålmodighed bærer frugt.

Træg komik

Filmens komiske fundament er virkelig meget trægt. Humoren er fladpandet, og særligt dialogen er helt håbløst fortærsket – og desuden uinspireret. Der er næppe dén vittighed eller antydning, der kommer som en overraskelse, og det bliver pænt sagt kedeligt i længden.

Savner fremdrift – og drift

I det hele taget savner "Doc Hollywood" fremdrift... og drift. Den er sødladen, men aldrig i nærheden af at byde op til dans med nye idéer. Michael J. Fox er ikke sublimt troværdig som førsteelsker, og mange af de bondske biroller er platte stereotyper.

Pyssenysset musik

Carter Burwells musik passer i dén sammenhæng fint ind i det "pyssenyssede", som filmen dyrker – komplet med masser af stemningsdikterende passager filmen igennem.