Sibel (2018)

    En ung stum kvinde i en øde tyrkisk bjergegn er udstødt af den lokale befolkning og har stort set kun sin far at støtte sig til.


    UNG KVINDE KALDER

    Sælsomt tyrkisk drama, der tegner et stærkt portræt af voksenmobning og udstødelse, som det tager sig ud i en øde tyrkisk bjerglandsby befolket af forstokkede pesronager. Midtpunktet i fortællingen er 25-årige Sibel - en køn og handlekraftig ung kvinde, der dog er stum og hermed sikret den kolde skulder.

     

    Særegen kommunikation

    Sibel kommunikerer med sine nærmeste via et helt særligt fløjtesprog - men hun kommer i kommunikative vanskeligheder, da hun i skoven pludselig støder på den fremmede mand Ali. Han er muligvis på flugt, måske endda farlig, og i kampens hede sårer Sibel ham alvorligt i benet og må nu i al hemmelighed tage sig af ham.

     

    I kort snor

    Hjemme regerer faderen efter den gamle opdragelsesskole, og han holder Sibel og hendes yngre søster i kort snor. Dog har Sibel - på grund af sit "handikap" - lov til at passe sig selv i det hårde fysiske arbejde i skoven og på markerne. Men at hun skulle have en hemmelig mandlig forbindelse i skoven, havde faderen ikke set komme!

     

    Sympatisk rolig stil

    Fortalt i en helt igennem sympatisk rolig stil er "Sibel" et enestående filmisk bekendtskab fra første scene. Magien opstår ud af tavsheden og det stumme, der velvalgt klinger sammen - uden omsvøb i hverken billeder eller lyddesign. Her er ingen underlægningsmusik, og de øde tyrkiske landskaber med bjergenes og dalenes lyde spiller en ægte og central rolle.

     

    Forstokket udstødelse

    Det er meget specielt med denne stumme hovedrolleindehaver - fornemt gestaltet af Damla Sönmez - og man køber absolut præmisserne med både fløjtekommunikation og forstokket udstødelse. Hvor "Sibel" bliver en kende for overstyret er i den unge kvindes møde med det farlige handyr i skoven (hvor en spirende seksualitet pludselig springer ud i en buket af sydlandske farver.) En udvikling i historien, der i øvrigt er overfladisk beskrevet og ikke følges troværdigt til dørs.

     

    Naturen som hovedrolleindehaver

    Emin Gürsoy er fuld af (vaklende) patriarkalsk myndighed i rollen som Sibels far. Hovedrollen i filmen spilles dog af den fascinerende og i mange henseender hypnotiserende natur, der er fabelagtigt doseret i lyd og billede.



    Anmeldt i 2018 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    2018, Tyrkiet, Frankrig, Tyskland, Luxembourg, Drama, 95 min.

    Dansk titel: Sibel
    Instr: Guillaume Giovanetti, Çagla Zencirci Prod: Lilian Eche, Michael Eckelt, Christel Henon, Johannes Jancke Manus: Guillaume Giovanetti, Ramata Sy, Çagla Zencirci Foto: Eric Devin Klip: Véronique Lange
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation
    Priser
    • CPH - Politikens Publikumspris-nominering