47 Meters Down (2017)

Sammenhængende film:

47 Meters Down (2017)

47 Meters Down: Uncaged (2019)

Endnu en hajgyser med klassiske, skarptandede virkemidler: "47 Metres Down" sætter ikke sit lys under en skæppe, heller ikke selvom det meste af handlingen udspiller sig i et metalbur 47 meter under havets overflade.

Søstre på afveje

Søstrene Lisa og Kate er på eventyrrejse i Mexico og overtales til en lille undervandsafstikker. Iført iltmasker og stramme dykkerdragter hejses de i et metalbur fem meter under overfladen fra et lille skib. Herfra kan de på tæt hold betragte de enorme hvidhajer.

Gode råd er dyre

Men – ups! – de gamle metalwires er ikke, hvad de har været, og snart falder søstrene de resterende 42 meter mod havets bund. Panikken tømmer hurtigt iltbeholdningen, og radioforbindelsen til overfladen er væk. Nu er gode råd dyre.

Hårrejsende

Det er da et plot, der kan rejse hår på selv den mest hærdede tilskuer? Og Johannes Roberts' iscenesættelse bærer da også præg af sans for hajfilm-genrens helt særlige tandhjul. I hvert fald er der hele tiden godt kog i den overlevelses-instinktive primalangst, og dén kan alle forholde sig til, hvad enten de vil indrømme det eller ej.

I et dårligt lys

Hajgysere sætter jo desværre ikke det dejlige dyr, havets mest effektive dræber, i noget godt lys – og det er særdeles ufortjent. Men hvad der falder nogle mere for brystet er, at genren ofte udstiller særligt kvinder som ualmindeligt hjælpeløse og hysteriske – og nemme ofre.

Handlekraft, når det gælder

Det er da heller ikke det mest handlekraftige søskendepar, der bliver sat i søen i "47 Metres Down", men når det virkelige gælder, træder de alligevel i karakter i undervandets tusmørke. Til stor jubel for den action-sultne tilskuer.

Mister pusten

I takt med de mange iltbobler på vej mod overfladen mister filmen dog en hel del af sin pust og troværdighed, efterhånden som den kammer mere og mere over i det haj-sensationelle. I helheden ændrer det dog ikke ved, at "47 Metres Down" er effektiv i al sin enkelhed – ikke mindst fordi den er meget teknisk flot sat sammen.

Undervandet i bevægelse

En hel del elektronisk brummende underlægningsmusik af tomandandy sætter undervandet i bevægelse, men filmen står meget mere uhyggeligt, når scenerne får lov at stå lydmæssigt alene med havets egen mystik.