Manden der tænkte ting (1969)
Da en hjernekirurg takker nej til at udføre en operation på en mystisk herre, bliver det starten på et vågent mareridt.
HELT SIN EGEN
Her kan man tale om en på alle måder enestående dansk filmdebut. Da Jens Ravn i 1969 filmatiserede Valdemar Holsts særprægede roman fra 1938, var det helt uden at skele til dansk films konventionelle historier og fortælleteknik.
Kunstneriske visioner
"Manden der tænkte ting" er nemlig ikke alene båret af en (for dansk film) meget usædvanlig historie - måden at fortælle på bærer også præg af både kunstneriske visioner og en utæmmelig overraskelseslyst.
Lader sig ikke spærre inde
John Price er den mystiske hr. Steinmetz, der i filmens begyndelse kommer i kløerne på Preben Neergaards psykiatriske hjernekirurg Max Holst. Det skal snart vise sig, at Steinmetz ikke sådan lader sig spærre inde, og hvordan det kan lykkes, får Holst prøver på i Steinmetz' private luksusvilla.
En ganske særlig evne
Det viser sig, at Steinmetz er i besiddelse af en ganske særlig evne. Han kan tænke ting, det vil sige fx tænke sig til en æske cigarer, der straks står på bordet. Men Steinmetz' skaberbegær stopper ikke ved det materielle. Han vil skabe mennesker, og derfor har han brug for Holsts hjælp til en hjerneoperation.
Et helvede på Jorden
Det vil Holst ikke høre tale om, hvilket snart skal vise sig at blive et helvede for ham. For som "tak" for den manglende samarbejdsvilje tænker Steinmetz Holsts dobbeltgænger. Denne dobbeltgænger tager så at sige livet fra den kødelige Holst, og der er tilsyneladende ikke meget, kirurgen kan gøre for at få sit liv tilbage.
Mørket hersker
Man mærker allerede fra filmens begyndelse det helt unikke ved Jens Ravns tilgang til filmsproget. De skarpt formaliserede indstillinger er serveret ikke uden humor, selvom det er mørket, der hersker i både den sort/hvide æstetik og den mareridtslignende historie.
Elegent
Filmen bliver således ikke selvoptaget - rammerne er mere en vidunderlig spalier, som handlingens twists and turns kan sno sig opad. Elegant er det i hvert fald, og den polske fotograf Witold Leszczynski skaber noget så sjældent som et virtuost dansk science fiction-billedværk.
Vågent mareridt
Der er uendelig meget at gå på opdagelse i for tilskueren, og i det tilsvarende lydmæssigt velafbalancerede vågne mareridt spiller Per Nørgaards syrede underlægningsmusik en mindre rolle - fascinerende anderledes er den, når den dukker op.
Velovervejet tørhed
Preben Neergaard serverer sin vanskelige dr. Holst-rolle med en velovervejet lægelig tørhed, og John Price har uforglemmelige øjeblikke som den utilregneligt mystiske Steinmetz. Som Holsts unge kæreste er Lotte Tarp i fin balance. Filmen var i konkurrence til De gyldne Palmer i Cannes.
Pressen skrev:
"Imponerende science fiction", "Nyt højdepunkt i sæsonens række af fine danske film", "Brilliant lavet og stort spillet dansk science-thriller", "Geometri uden gys", "Formelt smuk, men uden atmosfære", "Uhyggelig og raffineret gyser" og "Dansk film, når den er bedst".
Anmeldt i 2018 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
1969, Danmark, Science Fiction, Drama, 93 min.
Dansk titel: Manden der tænkte ting- Preben Neergaard (Dr. Max Holst)
- John Price (Hr. Steinmetz)
- Lotte Tarp (Susanne)
- Lars Lunøe (Robert)
- Kirsten Rolffes (Værtinde)
- Ejner Federspiel (Steinmetz' butler)
- Elith Pio (Overlæge)
- Jørgen Beck (Kriminalassistent)
- Tove Maës (Kassererske)
- Kai Christoffersen (Tjener)
- Marchen Passer (Sygeplejerske)
- Ninja Tholstrup (Sygeplejerske)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation
- CAN-N - Palme d'Or-nominering