Guld og grønne skove (1958)

Fin Gabriel Axel-bedrift og i det hele taget en både festlig og fornøjelig dansk 50'er-komedie. "Guld og grønne skove", der fik den helt vanvittigt lumre engelske titel "The Girls are Willing", besidder noget så sjældent som komisk tæft (normalt ikke Gabriel Axels stærkeste side), og filmen styrer kun sjældent helt af sporet.

Stolte øboer

På de to danske småøer, Birkø og Hvenø, bor et par klynger djærve og selvbevidste danskere. Begge øer har hver deres stolthed, men Hvenø er den største og har allerede hér førertrøjen.

Knas på linjen

Der bliver knas på linjen, da tre unge sønner fra den ene ø forelsker sig gensidigt i tre unge døtre fra den anden ø. Selvfølgelig ikke noget, de unge menneskers fædre kan gå med til, da det ville være at bortgifte til fjenden.

Muligt olie-eventyr

Men et muligt olie-eventyr på Birkø vender tingene på hovedet. I takt med at amerikanske olieinvestorer, med Jørn Jeppesens dansk-amerikaner Billy i spidsen, slår sig ned på den lille ø, bliver Karl Steggers forstokkede sognefoged fra Hvenø pludselig interesseret i at få en del af kagen.

Friske pust

Det er primært de friske pust, der præger filmen, og historien former sig letløbende. Selvom der ikke er ret meget substans i de kække udkantsdanske og romantiske løjer, lykkes det alligevel Gabriel Axel at vige udenom den sædvanlige fastkørte folkekomedie-rille.

Rustik iscenesættelse

Ganske vist er der flere scener, der tangerer det både hysterisk platte og ind imellem vaklende spillede, men man sidder gerne model til det, for det bagvedliggende drive og den rustikke iscenesættelse bærer løjerne på hænder og fødder.

Herligt energisk

De bærende roller er udmærket besat, bl.a. af Axel Bang i dennes eneste filmrolle, men det er på birollelisten, at vi finder filmens herligste præstation: Anna Henriques-Nielsens telefonbestyrerinde Jensigne - hun viger ikke af vejen for både at lytte med og sladre - herligt og energisk.

Komisk toneåre

Svend Erik Tarp, der også var seriøs klassisk komponist, har begået en sine steder tematisk interessant underlægning - dog generelt mest en tam komisk toneåre, der kan blive for bombastisk.