Larry Crowne (2011)

Med sin bare anden spillefilm som instruktør falder Tom Hanks hér i med et småpinligt plask: Hans selvskrevne komedie om en mand i 50’erne, der må på skolebænken og falder for sin lærerinde, er – sagt med pæne ord – en ultratynd oplevelse.

Gør noget ved sagen
Hanks' Larry Crowne er en frisk og glad gut, der stortrives med sit arbejde i supermarkedet. Men da han en dag fyres med dén begrundelse, at han ikke har nogen uddannelse, er han godt klar over, at han er nødt til at gøre noget ved sagen.

Med oprejst pande
Så han går til sagen med oprejst pande og er snart i gang med en universitetsuddannelse, hvor retoriktimerne hos den metaltrætte billedskønhed Mercedes (Julia Roberts) vækker ham til live i mere end én forstand.

Kørt fast
Og Mercedes er tilfældigvis ved at køre fast i sit ægteskab, hvor hendes forfattermand har svært ved at indrømme, at dét at kigge på storbarmede kvinder hele dagen skulle have nogen betydning.

Patenteret smil
Julia Roberts udfylder lærerinderollen med mindst 100 % varemærke-bittersødme: Surmopset ulyst flyder snart over i det patenterede ultrabrede smil, efterhånden som Larry Crownes kejtede charme smitter mere og mere af.

Pinligt til jorden
Tom Hanks selv er absolut ikke den fødte komedie-skuespiller, og mange af hans kække scener og replikker falder pinligt til jorden – men de er så også dårligt skrevne helt fra grunden.

Fesen filmoplevelse
Det er i sandhed en fesen filmoplevelse, der kompletkvæles af James Newton Howards konstant tilstedeværende samba-komedie-feel-good-musik.