First Do No Harm (1997)

"No film has ever been closer to my heart". Ordene er Meryl Streeps, og de pryder forsiden af dvd-coveret til denne tv-film, inspireret af virkelige hændelser. Det er historien om en mor, Streeps Lori Reimuller, der må gruelig meget igennem, da hendes yngste søn får alvorlige epileptiske anfald.

Lægelig arrogance

Men snart står det klart, at det mere er lægerne og deres arrogance, hun skal kæmpe imod. For da hun først selv begynder at undersøge mulighederne for alternative behandlingsmetoder, er der måske netop håb forude - hvad lægerne ellers havde skudt i sænk.

En decideret vamler

Man havde som europæisk filmentusiast nok på forhånd gennemskuet, at "First Do No Harm" kunne gå hen og blive en decideret vamler. Men at tv-filmen fra begyndelsen er så (sød)suppet udi alle facetter, kommer alligevel som en overraskelse - særligt med Streep-citatet i frisk erindring.

Lommesmerter

Det er muligt, at en rigtig inkarneret amerikaner, der har problematikker som manglende sygeforsikring og tårnhøje hospitalsregninger inde på livet, føler sig talt til af dramaet om lille Robbies fysiske kvaler - og mommy and daddy's heraf følgende lommesmerter.

Ganske papirstyndt

Og det kunne da også have været vedkommende, lagt i hænderne på en helt anden omfavnelse af både sygdoms- og familieproblematikken. Men det er tilsyneladende ikke succes-komedie-instruktøren Jim Abrahams' force, og "First Do No Harm" (hvor titlen refererer til første sætning i lægeløftet) er ganske papirstyndt hurtigt glemt i makulatoren.

Sødladen musik

Fra første scene er begivenhederne underkastet et konstant sødladent baggrunds-musiktæppe, og det er kun en ringe trøst, at Meryl Streep leverer en fair præstation i rollen som den hårdt prøvede mor - en præstation, der indstillede hende til en Golden Globe-nominering.