Et døgn uden løgn (1963)

Plat-sukret dansk farce, der har norske Per Asplin i hovedrollen som den charmerende københavner-kontoransatte Sten Poulsen. Han får et tilbud, han ikke kan sige nej til af tre danske dikektører: Karl Steggers O. Madsen, Asbjørn Andersens Jessen og Axel Strøbyes Jantzen.

Pinlige optrin

Hvis Poulsen kan undlade at lyve i 24 timer, får han 5000 kr. De tre direktører skal nok sørge for at holde sig i nærheden af Poulsen – og udsætte ham for pinlige optrin, hvor hvide løgne ellers ville have sparet ham for meget sved på panden.

Sig det lige ud!

Men hvad gør man ikke for 5000 kr.? Fx er Poulsen nødt til at sige lige ud, at Vera Gebuhrs skrålende Thyra synger rædsomt, og at Astrid Villaumes værtinde ser skrækkelig ud i en fjollet hat! Det er så også cirka så pinligt, det bliver for unge Poulsen, for til mere strækker opfindsomheden sig ikke.

Stift og indstuderet

"Et døgn uden løgn" præsenterer sine komplet forudsigelige scener så stift og indstuderet, at der ikke er for fem flade enkroner energi tilbage at spille på – for det i øvrigt meget fine ensemble af etablerede skuespillere.

Tilnærmelsesvis sødt

Ganske få tilnærmelsesvis søde situationer er, hvad det bliver til, resten er fladmast farce helt uden glimt i øjet. Norske Per Asplin, der var meget populær i sit hjemland, både som skuespiller, sanger og komponist, gør en fint fjollet figur, men energien er spildt.

Uden opfindsomhed

Mest finurlig blandt birollerne er Karl Steggers sprudende direktørtype. Man må glæde sig over de små afstikkere i festlig retning i en film uden opfindsomhed. Klassisk indhyllet i Ib Glindemanns genre-musik – og med et par (temmelig gumpetunge) sangnumre, som Asplin selv har skrevet.