The End of the F***ing World [1] (2017)

Komisk funderet teenage-krimi, hvor to jævnaldrende og meget lidt gennemsnitlige unge mennesker danner par on the road – på flugt fra systemet, forældrene... og det hele. "The End of the Fucking World", som serien velsagtens staves fuldt ud, byder på masser af skæve indfald, men bliver også lidt for syret.

Psykopat på fri fod

James på 17 føler sig overbevist om, at han er psykopat og snart vil begå et mord. Det erfarer vi som noget af det første i serien, for det er også James, der udgør fortællerstemmen og sætter de skæve begivenheder i en nødvendig kontekst.

Et aparte match

Da han møder den jævnaldrende Alyssa, kan man ikke sige, at det er decideret kærlighed ved første blik, men de to danner alligevel en form for par – hvor aparte et match, de end er. Og snart vil James få sit morderiske ønske (eller profeti) opfyldt, og de unge mennesker er på flugt fra politiet.

Noget ud over det sædvanlige

Ingen tvivl om at denne britiske serie kan noget ud over det sædvanlige, og vi er da også med på idéen – til en vis grænse. Fortællestilen er farvestrålende og helt forankret i de to teenageres udtryksløse, følelsesløse ansigter. Der skal mindst et trykluftsbor til for at få dem i svingninger, så optaget af egne mystiske egoer er de.

Kæk og pang-præget

Stilen er både kæk og pang-præget (tilmed baseret på en tegneserie), og den er tydeligvis skabt for at forføre et overvejende ungt publikum. Der er masser af musik til at slå de akavede toner i handlingen an, og det bliver ret hurtigt en kvæler for dén fortolkning, tilskueren selv måtte ønske at arbejde i.

Særpræget stil

Der er fine scener mellem de to teenagere på flugt, men spillet bliver for ensidigt, og det klæder selvsagt ikke serien i længden, at den er så forhippet på at stå ved sin særprægede stil, at den er nærved at kvæles i den.