Not Fade Away (2012)
En ung fyr i 60'ernes New Jersey bliver forsanger i sit band, men livsstilen passer ikke hans far.
BESAT AF BEAT
The Sopranos (1999-2007)-bagmanden David Chase spillefilmsdebuterer her som instruktør i en alder af 67 år med et kærligt (selv)portræt af ungdommens op- og nedture i New Jersey i en musikalsk kulisse.
Besat af beat
Her er den unge Douglas besat af beat og arbejder sig op i graderne i et lille band, så han til sidst er forsanger – og i tilgift womanizer. Men ikke alt kører på skinner. På hjemmefronten er det tungt. Douglas’ far forstår ham ikke, og moren er kun en morgenkåbeklædt nikkedukke, når farmand tager fat på sin ufiltrerede kritik af sønnikes livsstil.
Fint balanceret
"Not Fade Away" er en fint balanceret dramatisk 60’er-historisk film, hvor den tidstypiske musik spiller en hovedrolle. Således er handlingens musik filmens eneste, og hermed skabes et ærligt lydbillede.
Følt og nuanceret
John Magaro er overbevisende i hovedrollen som Douglas med den spinkelt-interessante stemme, og så får man varme kinder i scenerne med James Gandolfini i rollen som faren: Endnu en følt og nuanceret præstation, hvor rollens karakter læner sig en del op ad Tony Sopranos.
Anmeldt i 2015 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
2012, USA, Drama, Musik, Teenagere, Biler på film, 112 min.
Dansk titel: Not Fade Away- John Magaro (Douglas)
- Jack Huston (Eugene)
- Dominique McElligott (Joy)
- James Gandolfini (Pat)
- Christopher McDonald (Jack)
- John Tormey (Uncle Paul)
- Julia Garner (Girl in Car)
- Kevin Cannon (Rocker)
- Charlie Plummer (Grace's Little Brother)
- Anthony Giaimo (Uncle Beppy)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation